Klar til kvartfinalen efter 50 minutter med stor koncentration

Vi er klar til kvartfinalen i Santander Cup, som Landspokalturneringen nu hedder. Vi sejrede sikkert 29-23 på udebane over Odder Håndbold, efter at vi havde ført 18-10 ved pausen. 

Hjemmeholdet fulgte med til 5-6 efter 11 minutter. Derefter trak vi fra med godt forsvarsspil, gode redninger og højt tempo i angrebsspillet, så vi afgjorde kampen i 1. halvleg. 

Vi udbyggede føringen i den første del af 2. halvleg, og efter tre kvarters spil havde Odder Håndbold kun scoret 13 gange. Vi havde vores største føring ved 26-15 efter 50 minutter. Så slap koncentrationen op, og vi blev ramt af en række udvisninger. Desuden blev der skiftet godt og grundigt ud, så rytmen i spillet var væk i perioder. 

Alt i alt en godkendt indsats, der betyder, at vi er med i bowlen, når Dansk Håndbold Forbund på tirsdag trækker lod til kvartfinalerne. 

Vi var uden de tre skadede spillere, Søren Westphal, Olafur Gustafsson og Rene Antonsen, mens Christian Jensen blev sparet.

Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.
HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.

Håndbold i verdensklasse