Kneben sejr over Skive – møder Århus lørdag

Aalborg Håndbold er klar til at møde Århus Håndbold lørdag i næste trin ved FTZ Cup, som er KFUM-mesterskaberne. Holdet sejrede 28-26 over nyoprykkede Skive FH i kampen i Aalestrup-Hallen. Kampen spilles lørdag kl. 14.30 i Skjern. Århus Håndbold besejrede Lemvig Thyborøn med 27-25.

Aalborg Håndbold, der var uden en sygdomsramt Håvard Tvedten, lagde bedst ud og førte 7-4 efter 10 minutter. Skive, der fik lov at spille med meget lange angreb, kom op ved 9-9 og foran 11-9.

Stregspilleren Jacob Bagersted spillede en meget flot 1. halvleg med fem mål på fem forsøg.

Med tre hurtige mål tog Skive teten med 17-14 i 2. halvleg. Det blev 19-19 – og derfra var Aalborg Håndbold foran. Ole Erevik kom på mål midt i halvlegen og lukkede flot af. Det gav en føring på 27-22, inden Skive fik pyntet lidt på resultatet til sidst.

Både Henrik Møllgaard og Kristian Kjelling trådte i karakter i den afgørende periode til sidst.

Målscorere for Aalborg Håndbold: Kristian Kjelling 8 (3), Henrik Møllgaard 5, Jacob Bagersted 5, Jonas Larholm 3, Johan Jakobsson 3, Jan Lennartsson 2, Rasmus Carlsen 1 og Jacob Hessellund 1.

DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.
A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Lodtrækning til Champions League-puljerne 2026/27

Spændende kampe mod PSG, HC Zagreb og RK Celje venter i den indledende pulje i Machineseeker EHF Champions League i den kommende sæson.

Håndbold i verdensklasse