Knorr og Tyskland sejrede i generalprøven

For anden testkamp i træk besejrede Tyskland de kroatiske viceverdensmestre, blandt andet via tre scoringer fra Juri Knorr.

Efter tysk sejr i Kroatien fredag mødtes de to mandskaber igen søndag aften for at pudse EM-formen af, denne gang i Hannover i Tyskland.

Efter 16-12-føring ved pausen blev Juri Knorr sendt på banen fra anden halvlegs start, hvor han var med til skabe mere flow og stabilitet i det tyske spil.

Det blev også til tre scoringer for Knorr, der sammen med landsmændene sejrede 33-27 efter at have ført komfortabelt gennem de sidste 30 minutter.

Tyskland åbner EM-slutrunden torsdag aften kl. 20.30 mod Østrig i Boxen i Herning.

EHF Champions League

Skuffelse i Paris

Hjemmeholdet fra Paris Saint-Germain var onsdag aften for stor en mundfuld, da Aalborg Håndbold måtte se sig slået 32-25 i den franske hovedstad. Mads Hoxer nordjysk topscorer med syv mål.

Læs mere

Håndbold i verdensklasse