Kom til legendedag onsdag mod KIF Kolding

I forbindelse med onsdagens kamp bliver der gensyn med en ægte Aalborg Håndbold-legende, når Håvard Tvedten for en enkelt aften er tilbage i Sparekassen Danmark Arena.

Den norske troldmand var en del af Aalborg Håndbold i to omgange. Først fra 2002 til 2006, da klubben gik under navnene Aalborg HSH og senere AaB Håndbold, og igen fra 2011-2016, hvorefter karrieren i en alder af 37 år blev indstillet.

Tvedten blev i den forbindelse det fjerde medlem af Aalborg Håndbolds Hall of Fame, og er samtidig den eneste spiller der nogensinde har fået sit rygnummer, nummer 10, fredet. Fløjspilleren står noteret for rekordhøje 1.397 scoringer for Aalborg Håndbold, fordelt på i alt 318 kampe.

Onsdag aften bliver det tid til et gensyn med den populære nordmand, der op til kampen vil være til stede i DRINX Caféen til interview, samt i VIP-området, ligesom Tvedten også vil være at finde i fanområdet, hvor der skrives autografer til alle interesserede.

– Håvard er en af de allerstørste i Aalborg Håndbolds historie, og derfor er det selvfølgelig en fornøjelse at vi onsdag aften kan få et gensyn med ham i Sparekassen Danmark Arena, hvor jeg er sikker på at mange fans og samarbejdspartnere vil se frem til igen at hilse på ham, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen

Før kampen vil Tvedten bære dagens kampbold på banen og modtage hyldest fra publikum.

I skrivende stund har flere end 4.800 tilskuere allerede sikret sig plads til kampen, og vil du også med til håndboldbraget, samt gensynet med Håvard Tvedten, kan du købe billetter lige her.

Nyhed

Arnoldsen nomineret til fornem idrætspris

Landsholdsspilleren er blandt 10 nominerede til "Årets Fund 2024". Idrætsprisen uddeles årligt af Danmarks Idrætsforbund og Politiken og er Danmarks ældste idrætspris.- Årets Fund-prisen er en fantastisk pris, fordi den...

Læs mere
Nyhed

Miguel Martins VM-suspenderet

Portugiseren er sent tirsdag aften blevet suspenderet fra VM-slutrunden som følge af en positiv dopingprøve. Opdateret kl. 15.42Aalborg Håndbold er onsdag morgen blevet bekendtgjort med, at Miguel Martins ikke kommer...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse