Lemvig-Thyborøn er søndagens modstander

Søndag kl. 16.00 gæster Aalborg Håndbold Arena Vestjylland Forsikring, til ligaopgøret mod Lemvig-Thyborøn. Læs optakt til opgøret med cheftræner Stefan Madsen.

Torsdagens opgør på udebane i Machineseeker EHF Champions League bragte ikke den ønskede sejr med sig, men alligevel var der flere gode spillemæssige momenter i kampen.

– Vi spiller godt i store dele af anden halvleg og gør egentlig det vi skal. Selvfølgelig er irriterende at det ender med så stor en margin på måltavlen, men det er hvad der sker når man skal satse hårdt i slutfasen. Der er dog masser af gode ting elementer vi kan tage med videre, og det skal vi bestemt gøre i forhold til søndagens kamp, vurderer cheftræner Stefan Madsen.

Søndag er fokus således tilbage på den hjemlige HTH Herreliga, hvor en negativ stime på to nederlag gerne skal brydes.

Vestjyderne er inden søndagens kamp placeret på HTH Herreligaens 11. plads med otte point for 15 kampe. Alle pointene er dog kommet mod holdene i den lavere ende af rækken, og i sæsonens første indbyrdes opgør sejrede Aalborg Håndbold med 37-24 efter pausestillingen 22-10.

Vi håber og tror, at nogle af de ting vi viste i anden halvleg mod Nantes kan bringe den forløsning vi søger.

Stefan Madsen forudser dog på ingen måde at det bliver en let kamp:

– Jeg forventer, at der som altid bliver masser af klem på mod Lemvig-Thyborøn. Deres hjemmebane er som bekendt en lille intim hal, hvor folk sidder meget tæt på banen, så der kommer tryk på fra tribunerne.

– Til gengæld skal det også gerne blive en kamp, hvor vi for alvor skal vise nogle af de ting vi kan tage med fra Nantes-kampen. I den tilstand vi i øjeblikket er i, kræver det et enormt fokus og hårdt arbejde, og det leverer alle mand. Derfor håber og tror vi, at nogle af de ting vi viste i anden halvleg mod Nantes kan bringe den forløsning vi søger, afrunder Stefan Madsen, der efter torsdagens opgør ikke noterede sig yderligere skader i spillertruppen.

Morgendagens kamp spilles kl. 16.00 i Arena Vestjylland Forsikring og kan følges direkte og gratis via livestream i Tophåndbold app’en.

Nyhed

Årets første træning overstået

Efter en veloverstået ferie var spillertruppen for første gang i det nye år samlet onsdag. Cheftræner Stefan Madsen fortæller her nærmere om planerne for januar måned. Med undtagelse af de...

Læs mere
Nyhed

Forberedelserne til EM er i gang

Alle syv landsholdsspillere er samlet med deres respektive landshold I næste uge starter EM i Tyskland, og inden da venter flere testkampe for vores syv landsholdsspillere. DanmarkFire Aalborg-spillere er udtaget...

Læs mere
Nyhed

Fastlagte testkampe i januar

Mens slutrunden afvikles spiller vi tre træningskampe Januar betyder ligapause, og dermed slutrunde for flere af vores spillere. Resten af holdet møder ind igen efter juleferien onsdag 10. januar, hvor...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse