Målmandsseminar med Erevik, Sjöstrand og Michael Bruun

Vi inviterer alle interesserede trænere og målmænd til målmandsseminar torsdag 22. november kl. 18.00-21.00 i Gigantium, hvor vi giver både den erfarne og den nye træner samt målmænd ude i klubberne mulighed for inspiration og viden om målmandstræning. Seminaret er opbygget, så alle får inspiration til træning på alle niveauer i de respektive klubber. 

Seminaret er lagt i yderst kyndige hænder hos vores egne to målmænd, Ole Erevik og Johan Sjöstrand, landsholdskeepere i henholdsvis Norge og Sverige, og den tidligere landsholdsmålmand Michael Bruun ( 83 A-landskampe), der nu er målmandstræner og assistenttræner i Team Tvis Holstebro. 

Kurset sætter fokus på: Positionsskud, placeringsevne i målet, styrketræning, teknisk træning med og uden bold, hvordan du/skal vi forberede målmændene til kampene, hvordan kan vi hjælpe målmændene under kampene. 

For trænere og målmænd i vores samarbejdsklubber koster det 400 kr pr. deltager at være med – og som klub er det muligt at få fem deltagere med for 1.350 kr. For ikke-samarbejdsklubber er prisen henholdsvis 450 kr. og 1.500 kroner. 

Tilmelding skal ske senest 2. november på info@aalborghaandbold.dk med navn på klub og deltagere samt faktura-adresse. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@aalborghaandbold.dk eller på 96 35 20 30. 

HHD_6838

Champions League-trøjerne er nu på auktion

Vil du sikre dig en af de unikke Champions League- og Final4-trøjer fra den nu overståede sæson? Så afgiv dit bud allerede nu.
HHD_6469

Nederlag i sæsonens sidste kamp

De tyske mestre fra SC Magdeburg var for stor en mundfuld, da kampen om bronzemedaljerne ved TruckScout24 EHF FINAL4 endte med et nederlag på 26-32.
HHD_6955

Højdepunkter fra kampen mod SC Magdeburg

Se højdepunkter fra søndagens opgør i LANXESS Arena i Køln.

Håndbold i verdensklasse