Martin Larsen korsbåndsskadet igen

I onsdagens kamp mod Skive pådrog Martin Larsen sig en skade i knæet, og en scanning torsdag bekræftede desværre den værste frygt i form af et sprunget korsbånd i venstre knæ. Han står derfor nu over for endnu en korsbåndsoperation.
 
– Det er en ubærlig trist nyhed for Martin og alle i klubben. Det er næsten ikke til at bære, at han skal igennem det igen, og det gør virkelig ondt på os alle. Vi vil støtte ham, alt det vi kan i den kommende hårde tid, og så håber vi at se ham stærkt tilbage, siger cheftræner Stefan Madsen.
 
– Det er selvfølgelig rigtig hårdt lige nu, men jeg ved, at jeg i fællesskab med klubben og min familie nok skal komme igennem denne svære periode. Vi må se, hvad fremtiden bringer, men jeg vil i hvert fald gøre alt for at kæmpe mig tilbage igen, siger Martin Larsen.
 

EHF Champions League

Skuffelse i Paris

Hjemmeholdet fra Paris Saint-Germain var onsdag aften for stor en mundfuld, da Aalborg Håndbold måtte se sig slået 32-25 i den franske hovedstad. Mads Hoxer nordjysk topscorer med syv mål.

Læs mere

Håndbold i verdensklasse