Mød Sebastian Barthold søndag til Børnenes Festdag

Den norske landsholdsspiller er med når Aalborg fejrer certificeringen som UNICEF Børnevenlig Kommune.

Der er lagt op til en festlig søndag på Aalborg Kommunes hovedbibliotek når man i tidsrummet 10-13 fejrer den nylige certificering som UNICEF Børnevenlig Kommune.

Programmet for dagen ser du herunder, og som det fremgår kan man fra kl. 10.45 høre interview med Aalborg Håndbolds norske landsholdsspiller Sebastian Barthold, der efterfølgende også vil skrive autografer og tage selfies med alle interesserede.

Program

Kl. 10.00 – 10.45
Koncert og dansefest med Katrine Bille, kendt fra Ramasjang

Kl. 10.45 – 11.00
Mød håndboldspiller Sebastian Barthold fra Aalborg Håndbold

Kl. 11.00 – 12.00
Mads og Dobbelt A-holdet. Mads Steffensen er moderator for panelet, der består af Borgmesteren, Generalsekretæren for UNICEF, Lucca fra X-faktor og Art, ung fra Aalborg Kommune.

Kl. 12.15 – 12.30
Overrækkelsesceremoni med Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF

Kl. 12.30 – 13.00
Mød borgmesteren og lav din egen borgmesterkæde. Derudover kan I prøve Scooterræs, lave badges, tage billede ved selfievæggen, få kagemand, lære om børns rettigheder, prøve aktivitetsbanen og meget mere.

Læs mere på
boernevenlig-kommune.aalborg.dk

Landshold

Fire mand vandt EM-sølv med Danmark

Simon Hald, Mikkel Hansen, Niklas Landin og Henrik Møllgaard måtte søndag aften nøjes med sølv ved EM-slutrunden med det danske landshold, der tabte 33-31 til Frankrig efter en dramatisk finale...

Læs mere
Nyhed

Tredje testsejr en realitet

Aalborg Håndbold vandt også den tredje af januars testkampe, da ligarivalerne fra Mors-Thy på udebane blev besejret 37-28 efter stillingen 19-11 ved pausen. Også denne gang blev kampen indledt med...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse