Møllgaard og Danmark sejrede over Sverige

Med sejren sikrede Danmark sig trofæet i EHF Euro Cup. U/21-landsholdet vandt træningsturnering i Portugal.

Gårsdagens landskamp mellem Danmark og Sverige blev afviklet i Boxen i Herning foran flere end 10.000 tilskuere.

Efter pausestillingen 23-17 tog Danmark en sikker sejr på 37-31 over Sverige, og sikrede samtidig trofæet i EHF Euro Cup.

Set med Aalborg Håndbold-brillerne var Henrik Møllgaard med på det sejrende hold, mens Felix Claar og Lukas Sandell måtte strække våben over deres holdkammerat.

Claar blev i opgøret noteret for seks scoringer på seks forsøg, mens Sandell scorede tre gange på tre forsøg.

Også på det danske U/21-landshold var det succes.

Med Victor Kløve, Marinus Munk og Christian Termansen i truppen, samt assistenttræner Arnór Atlason i spidsen for det danske hold, tog man lørdag den samlede sejr i tre-nationers turneringen i Portugal.

Fredag aften blev det 26-26 mod Spanien, inden det lørdag blev til triumf på 33-31 over værtsnationen, efter pauseføring på 17-14. 

Landshold

I dag starter landsholdsugen

Seks spillere er med deres respektive landshold. Her får du et overblik over kommende landsholdskampe. Fire danske og to norske spillere møder i dag ind med landsholdet. Begge nationer deltager...

Læs mere
Herreligaen

Ny ligasejr efter hård fight

Aalborg Håndbold fortsatte sejrsstimen i Herreligaen, da formstærke Nordsjælland Håndbold søndag eftermiddag blev nedkæmpet 33-27 på udebane efter 15-15 ved pausen. Kristian Bjørnsen og Mikkel Hansen topscorere med hver 6...

Læs mere
Herreligaen

Udekamp i Brøndby Hallen søndag

Næste udfordring i Herreligaen er opgøret mod Nordsjælland Håndbold, en kamp der er henlagt til Brøndby Hallen. Læs optakt til opgøret med cheftræner Stefan Madsen. Med to sejre i bagagen...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse