Möller og Vlah topscorere lørdag

De to landsholdsspillere blev topscorere for henholdsvis Sverige og Slovenien, der begge sejrede i deres VM-kampe.

Flere af Aalborg Håndbolds spillere satte stort præg på lørdagens kampe ved VM-slutrunden.

For Slovenien blev Aleks Vlah topscorer med otte fuldtræffere i sejren på 32-24 over Kap Verde i østeuropæernes anden kamp ved VM-slutrunden.

I Oslo stod Sverige overfor Chile og her var kampens store oplevelse Felix Möller, der fra stregen nettede hele 10 gange på 11 forsøg. I modsatte ende af banen spillede Fabian Norsten også en god kamp, da han leverede 11 redninger og en redningsprocent på 31 i sejren på i 42-30.

Det danske landshold var i aktion til den indledende puljes sidste kamp, hvor Italien i Boxen i Herning blev udklasseret med hele 39-20.

Thomas Arnoldsen og Simon Hald fik begge begrænset spilletid og kom derfor ikke på måltavlen, mens Henrik Møllgaard ikke var udvalgt til truppen til opgøret.

Søndag aften skal flere Aalborg Håndbold-spillere igen i aktion, når Norge med Sebastian Barthold og Kristian Bjørnsen kl. 20.30 møder Portugal i Unity Arena i Oslo.

Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Stor børnedag den 10. oktober til kampen mod KIF Kolding

Den 10/10 er der børnedag i Sparekassen Danmark Arena, hvor Redz sammen med Aalborg Lufthavn har gjort noget helt særligt klar til alle børn
HHD_2177

Simon Hald blev fjerde mand i Club 400

Med sin optræden i gårsdagens pokalkamp rundede Simon Hald 400 officielle kampe i Aalborg Håndbold-trøjen.
HHD_6852 (1)

Aalborg Håndbold møder Sønderjyske i pokalkvartfinalen

Efter aftenens sejr over HØJ Elite magede lodtrækningen til kvartfinalerne det således, at Sønderjyske Herrehåndbold bliver modstanderen på udebane.

Håndbold i verdensklasse