Möller uden scoringer i svensk testsejr

Felix Möller var med, da Sverige sejrede over Brasilien i første testkamp frem mod EM-slutrunden.

I Husqvarna Garden i Jönköping spillede Sverige mandag aften første testkamp frem mod den forestående EM-slutrunde.

Modstanderen var Brasilien, der efter stillingen 14-13 ved pausen måtte se sig besejret 34-27 efter 60 minutters spil.

For Möllers vedkommende blev han sendt i aktion første gang efter 18 minutter, men den stærke stregspiller blev i kampen blot noteret for en 2-minutters udvisning, mens det ikke blev til scoringer.

På målmandsposten var Fabian Norsten oversidder, mens kollegerne Andreas Palicka og Mikael Appelgren vogtede målet.

Sverige tester atter formen mod Brasilien onsdag aften, denne gang i Partille Arena i Göteborg.

Nyhed

Skadesstatus fra spillertruppen

To spillere døjer fortsat med skader, mens anfører René Antonsen langsomt nærmer sig et comeback. I lørdagens kamp mod Nordsjælland Håndbold måtte både Mikkel Hansen og Martin Larsen stå over...

Læs mere
Landshold

Sejre til Vlah, Bjørnsen og Barthold

Både Norge og Slovenien sejrede torsdag aften i deres indledende OL-kvalifikationskampe. I Tatabánya Arena i Tatabánya i Ungarn dystede Norge mod Portugal i den første af i alt tre OL-kvalifikationskampe....

Læs mere

Håndbold i verdensklasse