Nederlag efter kæmpe kollaps i anden halvleg

Efter at have været foran 21-13 ved pausen faldt vi helt sammen i anden halvleg og indkasserede i stedet et klart nederlag på 30-36 i dagens hjemmekamp mod Bjerringbro-Silkeborg. 

I første halvleg var der ellers ikke noget, der tydede på et kollektivt kollaps.

Vi kom rigtig godt ud til kampen, og vi stod solidt i forsvaret, mens kontra- og angrebsspillet var særdeles velfungerende.

Efter en flot første halvleg på alle parametre kunne vi derfor gå til pause med en komfortabel føring på 21-13.

Historien efter pausen blev dog en helt anden.

Gæsterne reducerede gang på gang i indledningen, og efter kun ti minutters spil i anden halvleg, var det BSH, der bragte sig i front 23-24.

Og nedturen stoppede ikke her. Udeholdet udbyggede føringen til 23-28 efter at have vundet det første kvarter af anden halvleg 15-2.

Vi formåede aldrig at komme tæt på et comeback, og det blev i stedet gæsterne, der endte med en klar og fortjent sejr på 30-36.

Det var efter en anden halvleg, hvor vi spillede langt, langt under acceptabelt niveau og aldrig rigtigt formåede at få noget til at fungere og i stedet endte i et stort kollektivt kollaps.

Undervejs i anden halvleg måtte anfører René Antonsen desværre også udgå med en skade. 

Årets sidste hjemmekamp med tilskuere fik dermed langt fra som fortjent, og sæsonens første hjemmebanenederlag blev i stedet en realitet. 

2021’s sidste hjemmebanekamp er mod Ribe-Esbjerg 27. december i et opgør, der desværre vil blive afviklet uden tilskuere. Inden da har vi dog mulighed for at rejse os, når vi på onsdag møder TTH Holstebro på udebane. 

Matchfacts

Aalborg Håndbold målscorere:
Lukas Sandell 8, Felix Claar 7, Kristian Bjørnsen 5, Nikolaj Læsø 4, Buster Juul 2, René Antonsen 1, Jesper Nielsen 1, Aron Pálmarsson 1, Benjamin Jakobsen 1.

Bjerringbro-Silkeborg målscorere:
Jacob Lassen 9, René Toft Hansen 6, Nikolaj Øris 5, Patrick Boldsen 5, William Bogojevic 3, Alexander Lynggaard 3, Henrik Tilsted 3, Jeppe Gade 1, Mads Andersen 1.
 
Udvisninger:

Aalborg Håndbold: 3 x 2 min.
Bjerringbro-Silkeborg: 4 x 2 min.

Dagens tilskuertal i Sparekassen Danmark Arena var 2.152.
 

Nyhed

In the name of hunger

Lørdag den 2. maj går Aalborg Håndbold på banen uden sponsorlogoer på spillertrøjerne. Uden egne navne. Kun med navnene på mennesker, verden sjældent husker eller hører om.

Læs mere

Håndbold i verdensklasse