Nederlag til Robert Hedin i debut-kampen i SønderjyskE

To gange inden for kampens sidste to minutter bombede højre backen Johan Jakobsson sit hold på uafgjort, men 30 sekunder før tid lykkedes det Rune Ohm at komme igennem på ydersiden af backen og score sejrsmålet til 27-26 – og til stor jubel i den totalt udsolgte hal i Sønderjylland, som p.t. syder af fantastisk håndbold-stemning.

Et bittert nederlag til cheftræner Robert Hein i den første kamp på bænken som cheftræner for Aalborg Håndbold. Midt i 2. halvleg lå det ellers til to point til nordjyderne med en føring på 19-16, men den blev smidt, og man rækker ikke sønderjyderne en lille flig ustraffet. Hjemmeholdet bragte sig foran for første gang ved 21-20 – det blev 23-23 og 24-24, inden hjemmeholdet kom foran to gange med udligning af Johan Jakobsson begge gange.

I 1. halvleg var vi i teten – ikke mindst med 10-5 efter 20 minutter, men en del udvisninger gav hjemmeholdet muligheder for reducering i slutningen af halvlegen, og det takkede sønderjyderne pænt for.

Ole Erevik vogtede målet i hele kampen og klarede bl.a. tre straffekast undervejs. Vi var igen uden skadede Jacob Bagersted, så det blev til 60 minutter til Olexandr Shevelev, idet unge René Antonsen var syg. 

Det betød, at U 18-spilleren Simon Hald var hentet fra U 18-landsholdet i Kolding. Han kom dog kun på banen i nogle få sekunder.

Alec_Grindsted

Alec Smit forbliver i Aalborg Håndbold

Den sympatiske hollænder fortsætter i klubben på amatørstatus mens han fuldfører sin genoptræning efter en korsbåndsskade.
2025-09-11_FCBHANDBOLvsGOG_094 kopier

Værd at vide om Barca og TruckScout 24 EHF FINAL4

Varm op til lørdagens semifinalebrag med en række spændende vinkler på opgøret mod de spanske mestre.
SF1 - SC Magdeburg vs Aalborg Håndbold

Masser af aktiviteter i vente til TruckScout 24 EHF FINAL4

Skal du med til årets største håndboldevent i weekenden, så er der masser at se frem til som fan.

Håndbold i verdensklasse