Niclas Barud: Fremskridt, men afbud til landsholdet

For første gang i de næsten to et halvt år, Niclas Barud, har været i Aalborg Håndbold, er han ude af stand til at spille i disse dage. Ramt af en bold i hovedet under den sidste træning i Zaporozhye forrige fredag.

Diagnosen lyder på en hjernerystelse, der har betydet, at han har måttet holde sig helt i ro hjemme på sofaen. Han har indtil videre været ude af stand til at spille i Zaporozhye, pokalkampen i SønderjyskE og hjemmekampen mod Lemvig-Thyborøn Håndbold i lørdags.

– Jeg synes, det går i den rigtige retning. Jeg har ikke haft hovedpine de seneste par dage, men tager den fortsat meget stille og roligt. Hvis det fortsætter i den rigtige retning, kan jeg måske løbe lidt eller cykle en tur sidst på ugen, siger Niclas Barud, der endnu ikke tør spå om, hvornår han er i stand til at spille igen.

Foreløbig har han meldt afbud til det svenske landshold, der er samlet fra i dag og spiller EM-kval-kampe torsdag hjemme mod Letland og lørdag ude mod Slovakiet.

 

Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.
HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.

Håndbold i verdensklasse