Niklas Landin ude af torsdagens semifinale

En undersøgelse mandag eftermiddag har vist, at øjenskaden hos landsholdsmålmanden endnu ikke er helet i tilstrækkelig grad.

Konkret er der tale om en blødning på højre nethinde, der opstod efter et hændeligt uheld i forbindelse med Herreligakampen mod Bjerringbro-Silkeborg den 5. maj.

Dagens undersøgelse afslørede således, at skaden endnu ikke helet i en grad, der gør det muligt for Landin at deltage i torsdagens semifinale mod Skjern Håndbold.

– Det er endnu uvist hvornår Landin igen er kampdygtig, da det afhænger af helingsprocessen. Når det er sagt, så følger vi selvfølgelig tingene meget tæt og krydser fingre for, at han er kampdygtig igen i løbet af kort tid, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Aalborg Håndbold spiller på hjemmebane første semifinale i Herreligaen mod Skjern Håndbold torsdag aften kl. 20.30 i Sparekassen Danmark Arena.

Nyhed

Miguel Martins VM-suspenderet

Portugiseren er sent tirsdag aften blevet suspenderet fra VM-slutrunden som følge af en positiv dopingprøve. Opdateret kl. 15.42Aalborg Håndbold er onsdag morgen blevet bekendtgjort med, at Miguel Martins ikke kommer...

Læs mere
Landshold

VM-debut til Arnoldsen

Thomas Arnoldsen fik sin første VM-kamp for Danmark, mens også Simon Hald kom i aktion i Danmarks åbningssejr over Algeriet mandag aften. Arnoldsen kom banen efter godt 11 minutter og...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse