Nikolaj Jacobsen før Final4 i morgen: Vi er klar

Så er det lige om lidt. Sidste træning før lørdagens pokal-semifinale mod Skjern Håndbold ved INTERSPORT Final4 i Aarhus er vel overstået. De sidste taktiske og spillemæssige finpudsninger er afleveret fra træner-teamet til spillerne. Nu gælder det den fuldkomne mentale opladning med fokus på den meget vigtige kamp i morgen om at komme i pokalfinalen søndag.

– Vi er klar.  Vi har haft nogle gode træningerne op til kampene, og spillerne virker meget fokuserede og målrettede mod kampen. De kender alle den store betydning af kampen, og at vi står foran en meget vanskelig opgave mod Skjern. Vi skal spille op til vort absolut bedste for at vinde over Skjern, og jeg kan mærke på spillerne, at de vil det her, og så må de 2 x 30 minutter på banen i morgen afgøre, om vi eller Skjern står i finalen søndag, siger cheftræner Nikolaj Jacobsen.

– Det er rart at have både Kristian Kjelling og Håvard Tvedten tilbage i truppen, og de er begge så langt spillemæssige og formmæssigt, at de kan gøre en forskel. Samtidig er Jacob Bagersted meget tæt på topformen, og det styrke vort spil i både forsvar og angreb. Jeg er heller ikke i tvivl om, at målmandsduellen i kampen får en afgørende betydning, siger Nikolaj Jacobsen.

– Final4 er en stor håndboldbegivenhed, og vi glæder os alle til at være med. Samtidig giver gode resultater ved Final4 os et godt afsæt til den spændende hjemmekamp på tirsdag i Gigantium mod KIF Kolding København.

Semifinalen i Aarhus i morgen mod Skjern Håndbold spilles kl. 16.15. Den dømmes af Leif Poulsen og Henrik Mortensen og vises direkte på TV 2.

HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.

Håndbold i verdensklasse