Norsten og Möller bidrog til ny svensk sejr

Fabian Norsten og Felix Möller kom begge i aktion, da Sverige for anden kamp i træk besejrede Brasilien.

Onsdag aften fortsatte det svenske landshold med at pudse formen af frem mod EM-slutrunden, da man for anden gang på tre dage mødte Brasilien i en testkamp.

Opgøret blev denne gang afviklet i Partille Arena i Göteborg, hvor 4.014 tilskuere støttede svenskerne.

Efter godt 20 minutter blev Felix Möller første gang sendt i aktion. Stregspilleren kvitterede syv minutter senere med sin første og eneste scoring i kampen, der samtidig blev den sidste i halvlegen der endte med svensk føring på 17-11.

Kort inde i anden halvleg blev Fabian Norsten sendt på mål, hvorfra han kunne se holdkammeraterne køre sejren i hus på samlet 33-24.

Opgøret var Sveriges sidste, inden man lørdag 17. januar åbner EM-slutrunden mod Holland. Det sker i Malmö Arena i Malmö, hvor svenskerne har hjemmebane i det indledende gruppespil.

Nyhed

Kom til trænerseminar mandag 25. november

Det årlige trænerseminar for nordjyske håndboldtrænere har denne gang fokus på en række forskellige aspekter af trænergerningen. Aalborg Håndbold og DanskHaandbold Nord inviterer til trænerseminar med Cheftræner i Aalborg Håndbold Simon...

Læs mere
Nyhed

Black Week 2024 nærmer sig

Der bliver masser af gode tilbud på Aalborg Håndbold-merchandise. Tilmeld dig nyhedsbrevet nu og få adgang før alle andre. Allerede til kampen mod Industria Kielce den 27. november vil fans...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse