Norsten og Möller bidrog til ny svensk sejr

Fabian Norsten og Felix Möller kom begge i aktion, da Sverige for anden kamp i træk besejrede Brasilien.

Onsdag aften fortsatte det svenske landshold med at pudse formen af frem mod EM-slutrunden, da man for anden gang på tre dage mødte Brasilien i en testkamp.

Opgøret blev denne gang afviklet i Partille Arena i Göteborg, hvor 4.014 tilskuere støttede svenskerne.

Efter godt 20 minutter blev Felix Möller første gang sendt i aktion. Stregspilleren kvitterede syv minutter senere med sin første og eneste scoring i kampen, der samtidig blev den sidste i halvlegen der endte med svensk føring på 17-11.

Kort inde i anden halvleg blev Fabian Norsten sendt på mål, hvorfra han kunne se holdkammeraterne køre sejren i hus på samlet 33-24.

Opgøret var Sveriges sidste, inden man lørdag 17. januar åbner EM-slutrunden mod Holland. Det sker i Malmö Arena i Malmö, hvor svenskerne har hjemmebane i det indledende gruppespil.

Herreligaen

Stærk defensiv grundlagde storsejr

Niklas Landin stjal showet med hele 17 redninger, da Aalborg Håndbold på udebane rundbarberede KIF Kolding med cifrene 36-16 lørdag eftermiddag. Efter to ugers pause skulle Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag...

Læs mere
Herreligaen

Dahl: Vi vil angribe kampen

Lørdag venter første ligakamp for Aalborg Håndbold i to uger, når det på udebane gælder KIF Kolding. Læs cheftræner Simon Dahls forventninger til opgøret. Således nåede Simon Dahl akkurat at...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse