Nu bliver det alvor igen

Søndag går det igen løs. Efter knap halvanden måneds kamppause, skal vi tilbage i ilden, når Jutlander Bank Arena danner ramme om årets første ligakamp. Opgøret er mod SønderjyskE, og der er kampstart kl. 14.00.

17 kampe er spillet i Primo Tours Ligaen, og der er dermed ni runder tilbage af grundspillet. Med syv point ned til nærmeste forfølger tæller hvert et point i jagten på at sikre os grundspillets førsteplads.

Søndagens gæster kæmper ligeledes om uhyre vigtige point. De ligger efter første halvsæson placeret på 8. pladsen, og de er dermed lige indenfor i varmen omkring slutspilspladserne med flere forfølgere lige i nakken.

Der er altså masser på spil søndag eftermiddag. I optaktsfasen har vi spillet tre testkampe, hvor spilletiden er blevet fordelt godt, og formen er blevet pudset af.

En ting er testkampe – noget andet er den ægte vare. Og den tager vi altså hul på søndag i Jutlander Bank Arena, hvor mere end 4.000 allerede har sikret sig billet.

Det tyder altså på, at der bliver godt gang i den på lægterne – og det samme er med garanti tilfældet på banen, hvor drengene er opsatte på at komme i kamp igen og fortsætte de fine takter fra første halvdel af sæsonen.

Du kan stadig nå at sikre dig din billet til årets første kamp. Dette gøres på vores billetshop.

Her kan du også fortsat nå at erhverve dig et halvårssæsonkort, hvor du foruden din egen plads til samtlige resterende kampe, også er sikret en masse øvrige fordele. Læs mere og køb her.
 

Herreligaen

Remis i første slutspilskamp

Trods en stærk defensiv indsats og en pauseføring på fire mål måtte Aalborg Håndbold lørdag nøjes med det ene point, da man på udebane i Skjern spillede 22-22. Lørdag eftermiddag...

Læs mere
Nyhed

Deltag i årets fanundersøgelse

Besvar spørgeskemaet og vær med i lodtrækningen om en signeret spillertrøje I Aalborg Håndbold stræber vi hele tiden efter at blive bedre.Ikke bare på banen, men også uden for banen.Derfor...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse