Ny fordel for sæsonkortholdere

Ny mulighed for sæsonkortholdere til at optjene gavekort til billetter, merchandise m.m.

For løbende at sikre den bedste mulige opbakning til holdet på banen i forbindelse med hjemmekampe i Sparekassen Danmark Arena, er opbakningen fra vores mange tusinde sæsonkortholdere meget vigtig.

Selv den mest loyale sæsonkortholder kan dog blive forhindret i at møde op til en kamp, og frem for at pladsen går til spilde, er det nu muligt at frigive pladsen til Aalborg Håndbold, så andre kan få glæde af billetten. Samtidig optjener man gavekort, der i billetsystemet kan benyttes til cafébilletter, merchandise, løse billetter eller sæsonkort.

Tilføjelsen i Aalborg Håndbolds billetsystem er kommet til over sommeren og alle sæsonkortholdere kan allerede nu benytte denne mulighed, selvom vi naturligvis håber at så mange som muligt møder op til alle kampe.

Målt på den gennemsnitlige udnyttelse af sæsonkort over de seneste sæsoner, vil en sæsonkortholder i gennemsnit kunne spare mellem 200 og 300 kr. pr. sæson ved at frigive sin plads eller pladser til kampe, hvor man er forhindret i at møde op.

Udover at spare penge, sikrer man også at arenaen bliver fyldt til hver eneste kamp, så den bedste mulige støtte til holdet sikres.

Herreligaen

Sejr i hektisk lokalopgør

Aalborg Håndbold trak søndag aften det længste strå, da man i Slaget om Nordjylland besejrede Mors-Thy Håndbold med 28-32 på udebane. Sander Sagosen topscorer med seks mål. Efter onsdagens nederlag...

Læs mere
Herreligaen

Skadesstatus efter onsdagens kamp

Miguel Martins skal opereres i skulderen, mens Henrik Møllgaard blev ramt af fingerskade mod Füchse Berlin. I første kamp i forårets slutspil på udebane mod Skjern Håndbold måtte Miguel Martins...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse