Ny salgschef i Aalborg Håndbold

30-årige Jacob Flintholm tiltræder 1. august som salgschef i Aalborg Håndbold. 
 
Han har siden 1. april sidste år været ansat i HC Midtjylland. Først som eventchef, senere som administrationschef og siden 1. februar i år som direktør. 
 
Jacob Flintholm er et velkendt ansigt i Aalborg Håndbold, idet han var ansat som koordinator i klubben i fire år fra 2011 til 2015. 
 
Han afløser Poul Madsbjerg, der har været salgschef siden klubbens start i 2011. 
 
Poul Madsbjerg, 63 år lige om lidt, har ønsket at gå på pension og fratræder 31. august, men fortsætter efterfølgende i en konsulent-rolle i klubben. 
 
– Jeg er glad for, at Jacob vender tilbage til Aalborg Håndbold. Han kender klubben indefra og ved, hvad det kræver at arbejde i en organisation som vores, siger direktør Jan Larsen.
 
– Jeg glæder mig til de nye udfordringer, der venter i jobbet som salgschef og til at møde både nuværende og nye samarbejdspartnere i Aalborg Håndbold, siger Jacob Flintholm. 
 

Herreligaen

Remis i første slutspilskamp

Trods en stærk defensiv indsats og en pauseføring på fire mål måtte Aalborg Håndbold lørdag nøjes med det ene point, da man på udebane i Skjern spillede 22-22. Lørdag eftermiddag...

Læs mere
Nyhed

Deltag i årets fanundersøgelse

Besvar spørgeskemaet og vær med i lodtrækningen om en signeret spillertrøje I Aalborg Håndbold stræber vi hele tiden efter at blive bedre.Ikke bare på banen, men også uden for banen.Derfor...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse