30-årige Jacob Flintholm tiltræder 1. august som salgschef i Aalborg Håndbold.
Han har siden 1. april sidste år været ansat i HC Midtjylland. Først som eventchef, senere som administrationschef og siden 1. februar i år som direktør.
Jacob Flintholm er et velkendt ansigt i Aalborg Håndbold, idet han var ansat som koordinator i klubben i fire år fra 2011 til 2015.
Han afløser Poul Madsbjerg, der har været salgschef siden klubbens start i 2011.
Poul Madsbjerg, 63 år lige om lidt, har ønsket at gå på pension og fratræder 31. august, men fortsætter efterfølgende i en konsulent-rolle i klubben.
– Jeg er glad for, at Jacob vender tilbage til Aalborg Håndbold. Han kender klubben indefra og ved, hvad det kræver at arbejde i en organisation som vores, siger direktør Jan Larsen.
– Jeg glæder mig til de nye udfordringer, der venter i jobbet som salgschef og til at møde både nuværende og nye samarbejdspartnere i Aalborg Håndbold, siger Jacob Flintholm.
Arnoldsen ramt af skulderskade
26. maj 2026
I den forgangne weekends 2. DM-semifinale mod Mors-Thy Håndbold fik Thomas Arnoldsen et kraftigt slag på den ene skulder, der holder ham ukampdygtig i en kortere periode.
Læs mere




