Optakt: SønderjyskE på udebane

Lørdag eftermiddag venter næste udfordring i kampkalenderen, når turen går til det sønderjyske. Kampstart er kl. 15.00, og opgøret kan følges i tekst på tophåndbold.

Vi er kommet forrygende fra land i indeværende sæson, hvor det er blevet til sejre i samtlige betydende kampe hidtil.

Momentum er på vores side, og det skal vi nu fastholde mod det sønderjyske mandskab, hvor vi jagter sæsonens femte ligasejr.

Der venter dog langt fra nogen nem opgave mod et SønderjyskE hold, der ligeledes har fået en god start på sæsonen.

I Herre Håndbold Ligaen er det blevet til tre sejre ud af fire mulige for de lyseblå – bl.a. med to hjemmesejre over henholdsvis Skjern Håndbold og TTH Holstebro.

Det tegner altså til en spændende dyst mellem to formstærke mandskaber, men vi går selvfølgelig benhårdt efter at udbygge vores sejrsstime lørdag eftermiddag.

Kampstart er som nævnt kl. 15.00 – følg opgøret i tekst på tophåndbold.
 

Landshold

Möller og Vlah topscorere lørdag

De to landsholdsspillere blev topscorere for henholdsvis Sverige og Slovenien, der begge sejrede i deres VM-kampe. Flere af Aalborg Håndbolds spillere satte stort præg på lørdagens kampe ved VM-slutrunden.For Slovenien...

Læs mere
Nyhed

Arnoldsen nomineret til fornem idrætspris

Landsholdsspilleren er blandt 10 nominerede til "Årets Fund 2024". Idrætsprisen uddeles årligt af Danmarks Idrætsforbund og Politiken og er Danmarks ældste idrætspris.- Årets Fund-prisen er en fantastisk pris, fordi den...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse