På jagt efter ny CL-sejr

Tirsdag morgen blev kursen sat mod den kroatiske hovedstad, Zagreb. Onsdag aften venter nemlig sæsonens tredje gruppekamp i EHF Champions League. Opgøret spilles kl. 20.45 og kan følges live på Viaplay.

10 kampe – 10 sejre. Det er facit godt en måned inde i denne sæson, og jagten på at udbygge den fortrinlige sæsonstart går næste gang gennem Zagreb.

En spændende udfordring mod de kroatiske mestre, som vi også kæmpede med i sidste sæsons gruppespil.

Her blev det til en overbevisende sejr hjemme i Jutlander Bank Arena, mens vi måtte se os slået med et enkelt mål scoret i sidste sekund, da vi besøgte kroaterne i Arena Zagreb i februar måned.

Vi har dermed revanche til gode, og vi er naturligvis yderst opsatte på denne gang at kunne tage de to point med hjem – og dermed fortsætte den gode start på EHF Champions League sæsonen, hvor de hidtil er blevet til sejre over Celje og Motor.

Zagreb derimod har fortsat deres første CL-point til gode i indeværende sæson, efter de har lidt store nederlag mod henholdsvis Kiel og Veszprém.

Der venter derfor utvivlsomt et sultent hjemmehold, men vi er mere end klar til at tage udfordringen op.

Kampstart er som nævnt kl. 20.45, og opgøret kan følges live på Viaplay.
 

Du kan i øvrigt læse mere om HC PPD Zagreb her.  

Herreligaen

Ny ligatest mod TTH lørdag

Jack Thurin og holdkammeraterne jagter lørdag den tredje sejr på stribe, når man på udebane tørner sammen med formstærke TTH Holstebro. Med sejre over Skanderborg-AGF Håndbold søndag og dernæst ungarske...

Læs mere
Nyhed

Antonsen ukampdygtig i flere uger

Et springerknæ holder anføreren ude af kamp og træning i mindst seks uger. Således må Aalborg Håndbolds anfører finde tålmodigheden frem, i det den drilske skade kommer til at holde...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse