På point-jagt fredag aften ude mod SønderjyskE

Efter sejren over Bjerringbro-Silkeborg på hjemmebane i sidste uge venter der Nikolaj Jacobsens tropper en vanskelig udekamp fredag kl. 19.30 i mod SønderjyskE. Vi drager syd på efter to point – og for at få revanche for nederlaget dernede i sidste sæson.

– Vi har stadig fokus på os selv. Har vi den samme fighter-indstilling og tempo i spillet, som vi viste mod BSV i sidste uge, er chancerne for en sejr absolut til stede, men især på hjemmebane er SønderjyskE en meget vanskelig modstander, siger Nikolaj Jacobsen.

Mikkel Ibsen, Rune Ohm og co. får maksimal opbakning af publikum i den nye hal i Sønderborg, Broager Sparekasse SKANSEN.

SønderjyskE viste i sidste uge deres styrke på egen bane, da holdet var tæt på at tage point fra KIF Kolding. Det blev et knebent nederlag på 27-26 efter en flot kamp af sønderjyderne.

– Vi ved, at vi kan vinde, men det kræver 60 minutters hård fight, hurtigt frem ad banen og kollektivt tempo-spil, siger Nikolaj Jacobsen.

De to hold ligger side om side midt i tabellen med fire point for fem kampe. SønderjyskE har sikret sine fire point med sejre over TMS Ringsted og Mors-Thy Håndbold, mens det er blevet til nederlag mod Skanderborg, Skjern og KIF Kolding.

Holdets profiler er stregspilleren Anders Zachariassen, højre backen Rune Ohm, venstre backen Martin Lysdal Hansen, målmanden René Villadsen og playmakeren Mikkel Ibsen. I forsvaret er det Mads Thomsen, der primært binder det sammen. Ved træner-roret står fortsat Morten Henriksen.

A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Bliv klogere på vores CL-modstandere

Læs mere om vores kommende tre modstanderen i verdens Machineseeker EHF Champions League.
Skjerntest4

Ny testsejr efter stærk afslutning

Man skulle frem til de sidste 10 minutter inden Aalborg Håndbold bragte sig i front og afgjorde testkampen mod Skjern Håndbold, der endte med sejr på 31-28 efter 14-14 ved...
IMG_1917

Hoxer: "Vi skal forbedre spillet i begge ender af banen"

Hør Mads Hoxers forventninger til sæsonens næstsidste testkamp, der spilles onsdag aften mod Skjern Håndbold.

Håndbold i verdensklasse