Pokal-udfordring venter lørdag i Holstebro

Triumfen i Super Cup i tirsdags er lagt bag os. Siden onsdag morgen har der været fuld fokus på næste store og vigtige udfordring for Nikolaj Jacobsens og Morten Bjerres tropper: 1/8-finale i pokalturneringen lørdag kl. 16.00 på udebane mod sidste sæsons bronzevindere, Team Tvis Holstebro. 

– Vi skal spille op til vort absolut bedste for at komme videre i pokalturneringen, som er et af sæsonens sportslige mål, siger cheftræner Nikolaj Jacobsen. Vi fik et godt afsæt og tanket selvtilid med sejren over Bjerringbro-Silkeborg i tirsdags, men vi ved, at der venter en stor opgave i Holstebro. De kommer til kampen med stor optimisme efter bronze-medaljer i sidste sæson, og to nye trænere, der er opsatte på at komme godt fra land. 

Klavs Bruun-Jørgensen er ny cheftræner i Holstebro med Michael Bruun som assistenttræner. Væk i forhold til sidste sæson er Joachim Ernstsson, Heino Holm Knudsen, Morten Nyberg, Thomas Skoglund og ikke mindst den serbiske profil, Petar Nenadic. N ye spillere er Allan Damgaard, Klaus Thomsen, Magnus Bramming og Jakob Thoustrup, der gør come back i sin barndomsklub. 

Holdet råder desuden over markante spillere som Jacob Green, Mads Christiansen, Søren Tau, Søren Hansen og Patrick Wiesmach med to solide keepere i Anders Petersen og Rasmus Lind. Holdet foretrækker at dække offensivt med Jacob Green og Allan Damgaard i de fremskudte positioner. 

Nikolaj Jacobsen tager til Holstebro lørdag med en skadesfri trup og uændret hold i forhold til i tirsdags. 

Det hold, der vinder på lørdag, er med i hatten, når Dansk Håndbold Forbund trækker lod til kvartfinalerne mandag 3. september. 

A goalkeeper in a light blue jersey stands near the goalpost, arms outstretched, during a sports match with a blurred crowd in the background.

Champions League-runder fastlagt

I det indledende puljespil i Machineseeker EHF Champions League åbner Aalborg Håndbold på hjemmebane mod Paris Saint-Germain. Se rækkefølgen på de seks indledende kampe her.
DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.

Håndbold i verdensklasse