Pokalkamp i vente fredag aften

TMS Ringsted er modstanderen i 1/8-finalen af Santander Cup.

Efter tirsdagens succes i Sparekassen Danmark Super Cup, gælder det fredag aften første hurdle i Santander Cup, når nyligt nedrykkede TMS Ringsted byder indenfor i Dansk Kabel TV Arena.

I seneste sæsons to møder gav første opgør i Aalborg en komfortabel sejr på 38-30, mens opgøret på udebane i februar blev en anderledes tæt affære.

I en hektisk afslutning skulle man frem til 18 sekunder før tid, inden Lukas Sandell kunne sende Aalborg Håndbold afgørende i front til slutcifrene 32-31, mens et boldtab fra hjemmeholdet syv sekunder før tid endeligt sikrede sejren.

Forhåbentlig bliver fredagens dyst ikke lige så tæt, men midtsjællænderne har i optakten til den nye sæson senest spillet en tæt kamp mod tyske Flensburg-Handewitt, der dog blev for stor en mundfuld for 1. divisions-mandskabet, som blev besejret 28-24 efter 11-11 ved pausen.

Kampstart er kl. 19.00 fredag aften i Dansk Kabel TV Arena i Ringsted. Husk at kampen streames live og gratis i Tophåndbold app’en – det kan du læse mere om her.

Herreligaen

Ny ligasejr efter hård fight

Aalborg Håndbold fortsatte sejrsstimen i Herreligaen, da formstærke Nordsjælland Håndbold søndag eftermiddag blev nedkæmpet 33-27 på udebane efter 15-15 ved pausen. Kristian Bjørnsen og Mikkel Hansen topscorere med hver 6...

Læs mere
Herreligaen

Udekamp i Brøndby Hallen søndag

Næste udfordring i Herreligaen er opgøret mod Nordsjælland Håndbold, en kamp der er henlagt til Brøndby Hallen. Læs optakt til opgøret med cheftræner Stefan Madsen. Med to sejre i bagagen...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse