Pokalkamp på udebane onsdag mod oprykkerne fra Odder

– Vi satser hårdt på at komme i Final4 i pokalturneringen, og derfor skal Odder Håndbold besejres på onsdag. Vi er forberedte på, at det bliver en vanskelig kamp. Det er deres første officielle hjemmekamp siden oprykningen – og med flere nye spillere på holdet kommer de med stor gejst og  optimisme.

Ordene kommer fra cheftræner Jesper Jensen forud for 1/8-finale i pokalturneringen i Odder Spektrum onsdag kl. 19.00. Onsdag er store pokal-dag for alle kampe i 1/8-finalen spilles denne aften.

Odder Håndbold har den tidligere Aalborg-træner Morten Secher som cheftræner for tredje sæson, og holdet er stærke på hjemmebane. Blandt profilerne, der var med til at sikre oprykningen sidste sæson, er målmanden Morten Dueholm, bagspilleren Jacob Halle og venstre fløjen Kasper Klitgaard.

Blandt de nye spillere på holdet i denne sæson er stregspilleren Rasmus Hansen, tidligere Viborg HK og nogle sæsoner i tysk håndbold, højre fløjen Stian Jørgensen fra Lemvig, David Kocemba fra Skive og Jonas Corneliussen fra AGF.

Kampen fløjtes op kl. 19.00 af dommerne Mads Hansen og Martin Gjeding.

 

A goalkeeper in a light blue jersey stands near the goalpost, arms outstretched, during a sports match with a blurred crowd in the background.

Champions League-runder fastlagt

I det indledende puljespil i Machineseeker EHF Champions League åbner Aalborg Håndbold på hjemmebane mod Paris Saint-Germain. Se rækkefølgen på de seks indledende kampe her.
DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.

Håndbold i verdensklasse