pokal header web (3)

Praktisk info til aftenens europæiske opgør

Læs praktiske informationer til aftenens opgør i Machineseeker EHF Champions League mod HC Eurofarm Pelister.

Billetter

Der er endnu ledige pladser til aftenens kamp.

Køb via linket herunder eller i billethuset i Sparekassen Danmark Arena fra to timer før kampstart.

Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.

Tak fordi du hjælper med at fylde arenaen ved at glæde andre!

Aktiviteter på dagen

I foyeren varmer en DJ op til aftenens opgør, mens du i fanområdet i arenaen kan deltage i konkurrencen fra REMA 1000, hvor du kan vinde muligheden for at tømme en REMA 1000-butik på ét minut.

Besøg standen i fanzonen og se om du bliver den heldige vinder.

Merchandise

Du kan som altid blive klædt på til kamp i vores merchandisebutik i arenaen.

Se og prøv de nye spillertrøjer og mange andre nyheder, ligesom du som altid finder både sweatshirts, T-shirts og meget mere i vores merchandiseshop.

Adgang og parkering

Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 18.15, og adgang sker via foyeren i Gigantium.

Vi bliver onsdag aften rigtig mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid, samt til at benytte offentlig transport eller at parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet.

Som noget nyt kan du downloade Gigantiums app til din telefon, så du kan følge trafik, ventetid og parkeringssituationen ved Sparekassen Danmark Arena. Læs mere her.

Ta’ bussen gratis!
Husk at du fortsat gratis kan tage NT busser og NJ tog i hele Nordjylland til og fra kampen ved at fremvise en gyldig billet.

Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.

Program for dagen

Kl. 18.15 Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner. 

Kl. 19.15 DRINX Caféen åbner

Kl. 19.45 Interviews, konkurrencer og optakt på scenen i DRINX Caféen.

Har du ikke billet til DRINX Caféen, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i pølseboderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.

Kl. 20.00 Spillerne varmer op på banen

Kl. 20.45 Kampstart Aalborg Håndbold-HC Eurofarm Pelister

Ca. kl. 22.30 Umiddelbart efter kampen vil der være autografskrivning med Aalborg Håndbolds spillere på banen. 

Ny bod til mad og drikkevarer

Fra og med denne sæson vil der være endnu en mulighed for fans og tilskuere til at handle i forbindelse med kampene i Sparekassen Danmark Arena. Den nye bod vil være placeret i hjørnet bag sektion O, og vil være let tilgængelig for alle tilskuere fra sektion K til Q. 

Affaldssortering i Sparekassen Danmark Arena

Husk at vi i samarbejde med Aalborg Kommune har indført affaldssortering i arenaen og vi opfordrer derfor alle tilskuere til at sortere deres affald inden det smides ud.

Rygning

Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.

Vi glæder os til at se alle vores fans til lørdagens kamp i Sparekassen Danmark Arena!

HHD_8404

Fløjene flænsede SAH

Buster Juul og Kristian Bjørnsen leverede tilsammen 13 scoringer, mens Thomas Arnoldsen gjorde comeback, da Aalborg Håndbold søndag aften sejrede 35-27 i slutspillets anden kamp. Efter torsdagens skuffelse i Berlin...
HBCNantes_Aalborg_05032025_WinningTeam

Praktisk information til dagens slutspilskamp mod Skanderborg-AGF

Læs praktiske informationer til aftenens opgør i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er stadig billetter i salg til dagens kamp. Find dine pladser via linket. Find billetter her Har du...
HBCNantes_Aalborg_05032025_Norsten

Norsten: Vi skal vise, at vi er bedre end de seneste to kampe

Søndag aften venter slutspillets andet opgør, når Aalborg Håndbold på hjemmebane tager imod Skanderborg-AGF Håndbold. Læs optakt til kampen med målmand Fabian Norsten. Efter torsdagens skuffelse mod Füchse Berlin var...

Håndbold i verdensklasse