Rekord: 100.000 tilskuere i indeværende sæson

Vi kan tydeligt mærke jeres enorme opbakning på lægterne i Sparekassen Danmark Arena, og efter gårsdagens kamp har vi nu i indeværende sæson rundet 100.000 tilskuere samlet på hjemmebane i HTH Herreligaen og Machineseeker EHF Champions League: Helt præcist 101.553 – og det er ikke tidligere sket allerede efter sæsonens første slutspilskamp.

“Det er fantastisk med den enorme opbakning, vi mærker fra fans og samarbejdspartnere i Nordjylland, der er med til at skabe fundamentet for Danmarks største hjemmebane og bakke op om Aalborg Håndbold. Vi har virkelig kunne mærke gejsten fra publikum, som har været med til at bære os frem mod store resultater – ikke mindst den seneste sejr over GOG i Champions League. Håndboldfeberen raser, og jeg glæder mig utroligt meget til de næste afgørende kampe, hvor vi kan sikre klubbens syvende mesterskab,” udtaler direktør, Jan Larsen.

Med udsigt til sæsonrekord er vi slet ikke færdige endnu. Der resterer fortsat to slutspilskampe på hjemmebane om en eftertragtet plads i semifinalen.

Næste gang du kan være med til at skabe en fantastisk stemning er lørdag 6. maj kl. 16.30, hvor modstanderen er Ribe-Esbjerg HH. Efter det uafgjorte resultat i Esbjerg er vi sultne efter revanche, og vi går derfor benhårdt efter en sejr og to point på hjemmebane.

Find billetter til de sidste to slutspilskampe i denne sæson lige her.

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse