Revanchetid mod Kiel!

Blot seks dage efter vores seneste møde er der udsigt til et brag af en håndboldkamp, når THW Kiel gæster Sparekassen Danmark Arena. I det seneste opgør viste vi gode takter i store dele af kampen, men måtte efter en tæt affære se os slået af de tyske mestre 31-28.

 

Vi er nu halvvejs i det indledende gruppespil, og derfor gælder det onsdag ottende spillerunde. Det har indtil videre været en utrolig tæt pulje, da blot tre point skiller første- til femtepladsen. Inden onsdagens kamp ligger vi på en fjerdeplads med otte point – lige i hælene af Kiel med 11 point.

 

Disse to kampe kan derfor blive afgørende i målet om at ende blandt de to bedste efter gruppespillet, da disse to hold springer 1/8-finalen over og kvalificerer sig direkte til kvartfinalerne. Vi vil derfor gøre alt vi kan, for at fastholde os i toppen, inden slutspurten i gruppespillet for alvor sætter ind. En sejr i de næste to hjemmekampe kan få stor betydning!

 

I vores sidste opgør gjorde blandt andet en velspillende Niklas Landin det svært og afvigede et muligt comeback. Vi er derfor klar over, at der onsdag aften venter en svær udfordring mod den tyske storklub.

 

Vi glæder os til at skabe en fantastisk stemning sammen med jer i en udsolgt Sparekassen Danmark Arena, hvor vi får brug for alt jeres opbakning. Med hjemmepublikummet i ryggen kan vi få arenaen til at koge og give spillerne ekstra energi i kampen mod en sejr over de tyske mestre.

Kampen starter kl. 18.45 og sendes direkte på TV3 Sport.

Landshold

Syv spillere med landshold

Syv spillere skal repræsentere sine landshold Efter vi søndag aften afsluttede slutspillet på hjemmebane i Sparekassen Danmark Arena, venter nu en uge med landsholdskampe for syv af vores spillere. Du...

Læs mere
Herreligaen

Semifinaler fastlagt

Skjern Håndbold bliver modstanderen i de kommende DM-semifinaler. Efter sjette og sidste spillerunde i slutspillet ligger det fast at Aalborg Håndbolds modstander i DM-semifinalerne bliver Skjern Håndbold, der sluttede slutspillet...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse