Robert Hedin: Det bliver tæt til det allersidste

Cheftræner Robert Hedin kan godt mærke på sin spiller-trup, at det er noget specielt, når KIF Kolding kommer på besøg i Gigantium Arena. Så når spillerne løber på banen lørdag kl. 17.00 mod Bo Spellerberg, Boesen, Christiansen og co., så gælder det for alvor.

– Vi har stor respekt for Kolding-mandskabet, der med sin store rutine ved, hvornår der skal slås til i de enkelte kampe og i turneringen som helhed. De har rutinerede spillere, der har været med i mange år og har prøvet disse intense og jævnbyrdige kampe år for år, og vi skal kunne vort job i dag for at vinde, siger cheftræner Robert Hedin, der har bemærket Koldings problemer i højre side med både Kasper Irming og Simon Jensen ude. Hedin forventer dog, at Irming er klar til dagens kamp.

Kolding kommer desuden til Gigantium med en vis point-hunger efter nederlag ude mod Team Tvis Holstebro og i lørdags hjemme mod Nordsjælland Håndbold.

Kolding er fortsat på en delt andenplads i ligaen med Bjerringbro-Silkeborg med 28 point, mens vi er nummer seks med 22 point.

Kampen spilles kl. 17.00, og det er fortsat muligt at købe billetter her på hjemmesiden.

HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.

Håndbold i verdensklasse