Rutinerede Jesper Ahle erstatter skadede Shevelev

Den rutinerede forsvars- og stregspiller Jesper Ahle er ny spiller i Aalborg Håndbold fra i dag og resten af sæsonen. Han erstatter den skadede Olexandr Shevelev, der sandsynligvis er ude resten af sæsonen med en ledbåndsskade i venstre knæ.

Den 30-årige Jesper Ahle er blevet løst fra sin kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg med omgående virkning.

Jesper Ahle har spillet i den danske liga i snart 13 sæsoner og er med sine 350 liga-kampe en særdeles rutineret spiller at få ind på holdet – med kompetencer i både forsvar og angreb. Han har spillet ni sæsoner i ligaen for Team Tvis Holstebro, hvorefter han har spillet i Fredericia, Lemvig og p.t. har været i gang med sin anden sæson i Bjerringbro-Silkeborg, hvor han sidste sæson var med til at vinde sølvmedaljer. Han har både A-landskampe og et hav af Y og U-landskampe på sit cv.

– Jesper Ahle er en meget rutineret spiller at få ind på holdet – med en erfaring, som vi forhåbentligt kan få gavn af i de afgørende kampe i foråret. Han er en tovejs-spiller, som selvfølgelig lige skal spilles ind på holdet, siger direktør Jan Larsen.

Jesper Ahle træner med sit nye hold for første gang i aften, og onsdag 1. februar er han med i opvisningskampen i Virklund ved Silkeborg – mod Bjerringbro-Silkeborg.

Første alvorlige udfordring for Jesper Ahle med Aalborg Håndbold bliver semifinalen i Final4 i Gigantium i Aalborg lørdag 4. februar mod Nordsjælland Håndbold.

Elias og Martin

Aalborg Håndbold henter Elias Ellefsen á Skipagøtu på en fireårig aftale

Den færøske playmaker kommer til sommeren 2027 til Aalborg på en fri transfer fra tyske THW Kiel.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Aalborg Håndbold sælger Juri Knorr

I en rekordstor handel har Aalborg Håndbold i dag solgt den tyske bagspiller til franske Paris Saint-Germain, hvortil han skifter i sommeren 2027.
Munk

Stærk slutspurt sikrede fuld gevinst mod TMS

En frustrerende dag i Slagelse endte med optur da Aalborg Håndbold i slutfasen af dagens ligaopgør trak fra og sikrede en sejr på 30-36. Mads Hoxer topscorer med 12 mål.

Håndbold i verdensklasse