pokal header web (3)

Sandell: Aalborg og Veszprem er meget ens som klubber

Onsdag aften er der for første gang gensyn med den populære svensker i Sparekassen Danmark Arena.

I tre sæsoner frem til sidste sommer fik den rapfodede svensker, Lukas Sandell, modstandernes netmasker til at blafre 704 gange i 163 kampe for Aalborg Håndbold.

Gennembrud på ydersiden fra højre back, kryds ind over midten. En publikumsyndling blandt Aalborg Håndbold-fans – den venstrehåndede bagspiller fra Reslöv i Skåne, der til skiftede Aalborg i 2020 efter ophold i Ystads IF i Sverige og Elverum i Norge.

Onsdag aften er der gensyn med 27-årige Lukas Sandell i Sparekassen Danmark Arena – nu som spiller for ungarske Telekom Veszprém.

I sommeren 2023 skiftede familien Sandell bopælen ved Limfjorden ud med byen Veszprém (ca. 60.000 indbyggere), tæt på Balatonsøen i det vestlige Ungarn. Familien består af Lukas, fru Elise og datteren Alex på to år. Parret blev gift i Aalborg og datteren er født i Aalborg.

Lukas Sandell krydsede klinger med sine tidligere holdkammerater for første gang i torsdags, da holdene mødtes i det første opgør i Ungarn i kvartfinalen i Machinesseeker EHF Champions League.

En kamp, der sluttede med ungarsk sejr på 32-31 efter en hæsblæsende kamp. Sandell scorede et enkelt mål.

Vi har spurgt Sandell om, hvad forskellen er på niveauet i den danske liga og den ungarske liga, og hvordan han trives på holdet.

– Jeg synes, at den danske liga har et vældigt højt niveau. Den ungarske liga er ikke så stærk som den danske. Jeg trives godt på holdet, hvor vi har mange forskellige nationaliteter – til forskel fra holdet i Aalborg.

– Hvilken forskel er der på Veszprem og Aalborg Håndbold som klubber?

– Ikke den store forskel. Det er to utroligt gode klubber, og det er småting, der adskiller dem.

– Hvordan er det at bo og leve i Veszprem/Ungarn sammenlignet med Danmark, Norge og Sverige, hvor du tidligere har boet?

– Det er meget varmere her, griner Sandell. Klimaet her er fantastisk, men sproget er vanskeligt. Ungarere er ikke så gode til engelsk.

– Er der noget specielt, du savner ved Aalborg?

– Vi savner selvfølgelig alle de gode mennesker i klubben og de mange fans. Aalborg er en storby sammenlignet med Veszprém – med mange gode cafeer og restauranter, og det savner man.

– Har du/I fortsat kontakt med spillere i Aalborg Håndbold og/eller klubben? Følger du med i, hvordan det går Aalborg Håndbold?

 – Jeg tjekker så meget, det er muligt og skriver med nogle af dem på Instagram.

– Du skrev en to-årig kontrakt med Veszprém med mulighed for forlængelse. Er det planen at blive i Veszprém, hvis klubben ønsker det – eller vil I nord på igen på et tidspunkt?

– Jeg og familien trives vældigt fint her, så vi får se, hvad der sker, siger Lukas Sandell, der foreløbigt har spillet 56 A-landskampe for Sverige og er klar til at pakke tasken til OL i Paris til sommer.

HHD_0546

Aalborg Håndbold møder TTH Holstebro i DM-semifinalerne

Information om et eventuelt billetsalg følger i de kommende dage. Med aftenens sejr over Skjern Håndbold ligger det fast at Aalborg Håndbold i de kommende DM-semifinaler står overfor TTH Holstebro,...
HHD_0409

Ny slutspilssejr sikrer hjemmebanefordel

Flere spillere viste sig flot frem, da Aalborg Håndbold søndag aften cementerede førstepladsen i slutspillets pulje 1 med en sejr på 30-27 over Skjern Håndbold. Efter torsdagens sejr I Aarhus...
180823aalborg-flensborg-119-1024x683.jpg

Praktisk information til aftenens slutspilskamp mod Skjern Håndbold

Læs praktisk information til aftenens opgør i Sparekassen Danmark Arena.

Håndbold i verdensklasse