Sebastian Henneberg stopper i Aalborg Håndbold

Den 28-årige venstre back skifter omgående til makedonske RK Eurofarm Pelister.

Sebastian Henneberg kom til Aalborg Håndbold i sommeren 2020 fra norske Elverum, men har i sin tid i klub været plaget af skader.

– Der er ingen tvivl om at Henneberg har haft et forløb hos os, som ingen af os havde forestillet os. Efter hans to alvorlige korsbåndsskader, hvilket naturligvis er dybt uheldigt, har det været en kamp for ham at komme tilbage på holdet igen, udtaler direktør Jan Larsen fra Aalborg Håndbold.

– Derfor har spilletiden også været begrænset i de første par måneder i denne sæson, og da Sebastian fik muligheden for både at få mere spilletid og et nyt udlandseventyr, så ville vi ikke stå i vejen for det. Vi ønsker ham derfor al muligt held og lykke med den videre karriere i Makedonien, lyder det videre fra Jan Larsen.

Sebastian Henneberg selv ser også frem til at prøve kræfter med livet som udlandsprofessionel.

– Jeg er naturligvis ærgerlig over, at det på grund af skaderne ikke lykkedes mig at få spillemæssig succes i Aalborg, men jeg er meget taknemmelig for at klubben har støttet mig gennem de to skadesforløb, samt at man nu har givet mig muligheden for at skifte til RK Eurofarm Pelister.

– Jeg vil også gerne bruge muligheden til at takke medspillere, trænerteam og ikke mindst Aalborg Håndbolds fans for opbakningen i min tid i klubben, udtaler Sebastian Henneberg.

Sebastian Henneberg opnåede i alt 11 kampe og 8 scoringer for Aalborg Håndbold.

On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.
SLK_3507

Se højdepunkter fra sejren over Celje

Se det bedste fra gårsdagens storsejr i EHF Champions League.

Håndbold i verdensklasse