Sejr over KIF Kolding giver plads i semifinalen

– Uanset resultaterne i de første kampe i slutspillet, så er Kolding et hold, man aldrig skal afskrive. Deres rutine som hold og på det individuelle plan fornægter sig ikke, og det gør holdet til en stærk modstander – ikke mindst i den pressede situationen de er i til dagens kamp.

Cheftræner Robert Hedin ser fem til et nyt drama i vores dynamitpulje i slutspillet lørdag kl. 17.10 i Gigantium, når KIF Kolding kommer på besøg.

Før kampen er stillingen i puljen:

Aalborg Håndbold                                   6 point
Bjerringbro-Silkeborg                             5 point
KIF Kolding                                               2 point
Viborg HK                                                  2 point

Med en sejr over Kolding er vi sikre på en plads i en af semifinalerne, mens Kolding er helt ude. Uafgjort eller nederlag til os holder fortsat puljen helt åben, før de sidste kampe. Vi spiller jo onsdag 2. maj mod BSV i Kjellerup og hjemme søndag 6. maj mod Viborg, mens Kolding spiller i Viborg onsdag 2. maj og hjemme mod BSV søndag 6. maj.

Selv om vi kommer med tre sejre og Kolding med tre nederlag i slutspillet, så er det en helt åben kamp.

– Vi skal ramme vort topniveau igen over hele linien og vise fight og vilje i en kamp, som jeg igen forudser bliver meget tæt og først finder sin afgørelse inden for de sidste 10 minutter, siger Robert Hedin.

Han må til kampen sandsynligvis se bort fra Jonas Larholm, der fik direkte rødt i Viborg i onsdags.

Da vi spillede i Kolding for et par uger siden, vandt vi 24-22. Siden da har Kolding fået Simon Jensen tilbage på højre fløj, efter at han i januar blev ramt af en boldprop i den ene lunge. Ellers er Bo Spellerberg om nogen omdrejningspunktet på holdet, og han spillede en stor kamp i onsdags mod BSV – uden at det resulterede i en sejr.

sje_hoxer

Sejr i premieren efter hård kamp mod Sønderjyske

Aalborg Håndbold sled med det spillemæssige mod en fysisk hårdt spillende modstander, der dog til sidst blev nedlagt med cifrene 28-32. Arnoldsen og Hoxer blev delt topscorer med syv mål...
Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.

Håndbold i verdensklasse