Sejr på 24-22 i Skanderborg efter flot 1. halvleg

På en flot holdindsats, fight og godt spil grundlagde vi sejren i de første 35 minutter. Vi førte da 15-7 og havde kampen under kontrol. Skanderborg kom dog tættere på mod kampens slutning, godt hjulpet af en række udvisninger til os, men nærmere end to mål kom hjemmeholdet  ikke.

Vi spillede en perfekt 1. halvleg på den vanskelige udebane, hvor både Bjerringbro-Silkeborg og Team Tvis Holstebro har tabt. Der blev tacklet igennem i forsvaret, og Ole Erevik spillede en flot kamp i målet.

Johan Jakobsson var godt skydende i 1. halvleg, ligesom Håvard Tvedten brillerede med flere gode indspil til Jacob Bagersted på stregen.

Alt i alt en godkendt indsats, der skal følges op på onsdag kl. 18.30, når Mors-Thy Håndbold kommer besøg i den sidste kamp i grundspillet. Vi kan med en sejr spille os op på femtepladsen, hvis Team Tvis Holstebro taber hjemme til Nordsjælland. Desuden kan Mors-Thy Håndbold sikre sig deltagelse i slutspillet med en sejr.

090926aalborg-psg-nlandin 48

Landin & Co jagter pokalavancement mod HØJ

Se med når Niklas Landin ser frem mod onsdagens pokalbrag på udebane mod HØJ Elite.
HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.

Håndbold i verdensklasse