Sejre til Vlah, Bjørnsen og Barthold

Både Norge og Slovenien sejrede torsdag aften i deres indledende OL-kvalifikationskampe.

I Tatabánya Arena i Tatabánya i Ungarn dystede Norge mod Portugal i den første af i alt tre OL-kvalifikationskampe. Normændende tog en 18-13 føring ved pausen, mens tingene blev lidt mære spændende i anden halvleg inden sejren på 32-29 var sikret.

Kristian Bjørnsen leverede tre mål for Norge, mens Sebastian Barthold ikke blev noteret for afslutninger.

For Slovenien og Aleks Vlah endte torsdagens kamp mod Brasilien med at blive en vaskeægte gyser. I opgøret, der blev spillet i spanske Granollers, førte slovenerne akkurat 13-12 ved pausen og kunne efter en tæt anden halvleg trække en snæver 27-26 sejr i land, selvom brasilianerne i kampens sidste angreb havde bolden.

For Aleks Vlah bød kampen på fire mål på ni forsøg.

Allerede fredag kl. 21.00 skal Slovenien atter i aktion, når værterne fra Spanien er modstander i den anden af de tre OL-kvalifikationskampe.

Opgøret kan ses direkte og gratis via dette link.

Norge holder fridag fredag inden det lørdag aften kl. 19.30 gælder opgøret mod Ungarn.

Den kamp kan også streames gratis via dette link.

Nyhed

Miguel Martins VM-suspenderet

Portugiseren er sent tirsdag aften blevet suspenderet fra VM-slutrunden som følge af en positiv dopingprøve. Opdateret kl. 15.42Aalborg Håndbold er onsdag morgen blevet bekendtgjort med, at Miguel Martins ikke kommer...

Læs mere
Landshold

VM-debut til Arnoldsen

Thomas Arnoldsen fik sin første VM-kamp for Danmark, mens også Simon Hald kom i aktion i Danmarks åbningssejr over Algeriet mandag aften. Arnoldsen kom banen efter godt 11 minutter og...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse