Sejre til Vlah, Bjørnsen og Barthold

Både Norge og Slovenien sejrede torsdag aften i deres indledende OL-kvalifikationskampe.

I Tatabánya Arena i Tatabánya i Ungarn dystede Norge mod Portugal i den første af i alt tre OL-kvalifikationskampe. Normændende tog en 18-13 føring ved pausen, mens tingene blev lidt mære spændende i anden halvleg inden sejren på 32-29 var sikret.

Kristian Bjørnsen leverede tre mål for Norge, mens Sebastian Barthold ikke blev noteret for afslutninger.

For Slovenien og Aleks Vlah endte torsdagens kamp mod Brasilien med at blive en vaskeægte gyser. I opgøret, der blev spillet i spanske Granollers, førte slovenerne akkurat 13-12 ved pausen og kunne efter en tæt anden halvleg trække en snæver 27-26 sejr i land, selvom brasilianerne i kampens sidste angreb havde bolden.

For Aleks Vlah bød kampen på fire mål på ni forsøg.

Allerede fredag kl. 21.00 skal Slovenien atter i aktion, når værterne fra Spanien er modstander i den anden af de tre OL-kvalifikationskampe.

Opgøret kan ses direkte og gratis via dette link.

Norge holder fridag fredag inden det lørdag aften kl. 19.30 gælder opgøret mod Ungarn.

Den kamp kan også streames gratis via dette link.

Nyhed

De danske mestre fejres i Aalborg mandag

Aalborg Kommune fejrer Aalborg Håndbold-spillerne mandag eftermiddag. Traditionen tro er Aalborg Håndbolds spillere i kølvandet på lørdagens mesterskab blevet inviteret på Aalborg Rådhus på Gammeltorv i Aalborg.Her vil spillerne mandag...

Læs mere
Herreligaen

Praktisk info til 3. DM-finale

Læs praktiske informationer til lørdagens afgørende DM-finale mod Fredericia HK i Sparekassen Danmark Arena. BilletterSamtlige billetter til dagens finale er udsolgt. Skulle der mod forventning være sæsonkortholdere som frigiver billetter...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse