Seks mand klar til OL-semifinaler

Der var spænding for alle pengene ved onsdagens OL-kvartfinaler, da seks spillere fra Aalborg Håndbold kvalificerede sig til legenes semifinaler.

Samtlige ni spillere fra Aalborg Håndbold, der deltager ved De Olympiske Lege i Paris, var i går i aktion for deres nationer.

Hos Sverige var Felix Möller forud for opgøret mod Danmark blevet skiftet ud af den svenske trup, til fordel for en tidligere Aalborg-kending i form af Felix Claar, og Möller var derfor ikke med i opgøret som Danmark efter en dramatisk kamp endte med at vinde 32-31.

Simon Hald var fortsat ude af den danske trup, mens der var spilletid til både Thomas Arnoldsen, Niklas Landin, Henrik Møllgaard og Mikkel Hansen. Landin spille første halvleg af opgøret i målet, mens Arnoldsen ligeledes fik spilletid i opgøret uden dog at komme på scoringstavlen. Det samme gjaldt for Henrik Møllgaard, der for alvor kom i ilden i den hektiske slutfase hvor sejren skulle sikres. Mikkel Hansen leverede seks scoringer for Danmark, heraf fem på straffekast.

I onsdagens sene kvartfinale stod holdkammeraterne Kristian Bjørnsen og Sebastian Barthold fra Norge overfor Slovenien med Aleks Vlah.

Sidstnævnte blev den helt store profil i opgøret, da han med 11 scoringer på 12 forsøg havde en stor aktie i Sloveniens sejr på  33-28 over nordmændene. 

Hos Norge scorede Kristian Bjørnsen fire gange på fire forsøg, mens Sebastian Barthold måtte overvære hele opgøret fra bænken.

Dermed er seks mand videre til OL-semifinalerne, der spilles fredag. Her møder Danmark netop Slovenien kl. 21.30, mens Tyskland og Spanien mødes i den anden semifinale, der spilles kl. 16.30.

Nyhed

Deltag i årets fanundersøgelse

Besvar spørgeskemaet og vær med i lodtrækningen om en signeret spillertrøje I Aalborg Håndbold stræber vi hele tiden efter at blive bedre.Ikke bare på banen, men også uden for banen.Derfor...

Læs mere
Landshold

To svenskere med landshold

Möller og Norsten skal spille testkampe mod Frankrig og Danmark Dermed er begge svenskere indkaldt til landsholdets samling, der finder sted fra 5.-11. maj. Samlingen er forberedelser mod det forestående...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse