Sidste slutspilskamp i vente søndag

Søndag aften møder Aalborg Håndbold på hjemmebane Bjerringbro-Silkeborg i den sidste slutspilskamp. Landsholdsspiller Simon Hald ser her frem mod opgøret.

Søndagens kamp bliver den tredje på otte dage for Aalborg Håndbold og samtidig også den tredje i træk i Sparekassen Danmark, hvor det onsdag aften blev til en historisk sejr over ungarske Telekom Veszprém i Machineseeker EHF Champions League.

– Det var en kæmpe forløsning synes jeg. Et af de mål vi har sat os for sæsonen, er at vi gerne vil med til Final4 i Köln og spille om at være verdens bedste klubhold. At det lykkedes, samt ikke mindst måden det skete på, var fantastisk. Det samme kan man sige om stemningen i arenaen, så det var vist det man godt kan kalde en pissegod aften, siger Simon Hald forud for søndagens slutspilskamp, hvor er dog er knap så meget på spil, siger stregspiller Simon Hald.

Således er Aalborg Håndbold allerede sikret førstepladsen i slutspillets pulje 1, hvor man efter fem kampe har 11 point, mens søndagens gæster fra det midtjyske højst kan nå en tredjeplads, hvorfor deres rolle i sæsonen er udspillet.

– Hvordan man forbereder sig til sådan en kamp? Måske faktisk ved at forberede sig lidt mindre end normalt, hvilket jeg tænker er gældende for begge hold, selvom jeg selvfølgelig ikke kan tale på BSH’s vegne.

– Vores vedkommende betyder det, at vi har fokuseret mere på os selv og at vi ikke nørder så meget video, eftersom det bliver forårets fjerde kamp mod BSH, så vi kender deres hold og spillere i forvejen. Derfor tror jeg heller ikke vi mister det helt store i forberedelsesfasen.

BSH kommer uden tvivl med god fight som vi selvfølgelig skal kunne matche, så motivationen fejler ingenting hos os.

– Derudover handler kampen for vores vedkommende om at få prøvet nogle ting af og få fordelt ressourcerne i truppen bedst muligt. Der kommer også en landsholdsuge i næste uge, hvilket vi også skal tage hensyn til, så ingen bliver overbelastet unødigt, lyder det videre fra den garderhøje stregspiller, der dog på ingen måde forventer et opgør uden kraft og intensitet.

– Jeg håber og tror, at det bliver en god håndboldkamp og jeg tænker at BSH i deres sidste ligakamp i sæsonen gerne vil ud og slutte godt af. De har været et såret dyr, så jeg forventer, at de gerne vil vise at de kan spille god håndbold og de kommer uden tvivl med god fight som vi selvfølgelig skal kunne matche, så motivationen fejler ingenting hos os.

– Det betyder også meget, at kampen er stort set udsolgt, for alle der kommer skal have en god oplevelse. Ingen gider betale for at se os sjaske rundt og samtidig vil vi meget gerne betale noget tilbage for den vanvittigt flotte støtte vi fik onsdags. Endelig er det sidste kamp vi har inden vi rammer semifinalerne, som vi ikke får lang tid at forberede os på, så vi skal helt klart bruge kampen på søndag på en positiv måde, afrunder Simon Hald.

Søndagens opgør spilles kl. 18.00 i Sparekassen Danmark Arena, hvor dørene åbner kl. 15.30.

Der er endnu et mindre antal billetter tilgængelige – bestil dine pladser med det samme via linket herunder.

Nyhed

Hellbergs lejeophold afsluttet

Efter to måneder på en lejeaftale i Aalborg Håndbold vender Anton Hellberg hjem til Kolding. Anton Hellberg blev hentet til klubben, da det med Niklas Landins forestående knæoperation stod klart,...

Læs mere
Landshold

Landsholdsugen starter i dag

Otte spillere er afsted: Få det store overblik over ugens kampe her. DanmarkSpiller: Thomas Arnoldsen Danmark er allerede kvalificeret til EM i 2026 og spiller derfor EHF Euro Cup ligesom...

Læs mere
Herreligaen

Aalborg-sejr i målrig affære

Jack Thurin scorede otte mål og Thomas Arnoldsen syv, da oprykkerne fra Grindsted blev nedkæmpet på udebane søndag aften med cifrene 36-33. Nyudnævnte cheftræner Simon Dahl skulle søndag aften for...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse