Skuffende nederlag på 29-25 efter dårlig 2. halvleg

Vi indkasserede et skuffende nederlag på 29-25 på udebane til Team Tvis Holstebro, der sikrede sig de to point i Gråkjær Arena og er fortsat ubesejret efter tre kampe. Vi førte 13-11 ved pausen, men kom igen dårligt i gang efter pausen, og som halvlegen skred frem, stod det klart, at hjemmeholdet fortjent ville snuppe de to point. 

Vi kom halv-skidt fra start på kampen, og hjemmeholdet var bedst i det første kvarter, men efterhånden fik vi gang i scoringen. Kjelling bombede løs, og det var med optimisme, vi gik ud til pausen, selv om vi specielt i begyndelsen af kampen lavede alt for mange tekniske fejl. 

Fra starten af 2. halvleg overlod vi initativet til Team Tvis Holstebro, der gik op i en meget offensiv forsvarsformation og stoppede vort angrebsspil, så spillerne forfaldt til det individuelle spil uden at holde tempo i spillet. Kun Mads Mensah Larsen viste vejen med gode aktioner og gav prøver på sit høje niveau. 

Det dårlige angrebsspil smittede af i forsvaret, der slet ikke hang sammen, og anført af brødrene Allan og Michael Damgaard og veteranen Søren Hansen gjorde hjemmeholdet, hvad der passede dem i angrebet. 

Vi havde i 2. halvleg mange minutter i overtal, men også det kikse, og vi tabte de fleste overtalsperioder.

Efter otte minutters spil af halvlegen kom Johan Sjöstrand i målet til sin debut, og selv om han holdt en redningsprocent på omkring 50, kunne han ikke forhindre hjemmeholdet i at score – som ofte i fri position, fordi forsvaret ikke hang sammen. 

Forude venter hårdt arbejde i træningslokalet og to vanskelige kampe, først på udebane i Brøndby mod KIF Kolding og onsdag 3. oktober på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkebrog. 

HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.

Håndbold i verdensklasse