Slutspillet starter søndag aften

Vores første kamp i HTH Herreligaens slutspil er nu fastlagt, og vi starter på udebane mod Skanderborg Håndbold på søndag 11. april kl. 20.00. Kampen vil blive vist på TV2 Sport.

Foruden Skanderborg og os består vores slutspilspulje af TTH Holstebro og Skjern Håndbold. Vi har to point med fra grundspillet, TTH har et point med videre, mens de øvrige to mandskaber starter slutspillet uden point.

De to bedste hold fra slutspilspuljen går videre til semifinalen, hvor man bliver parret med den anden pulje, der består af GOG, Bjerringbro-Silkeborg, SønderjyskE og KIF Kolding.

Mens den første slutspilskamp er på plads, så mangler vores resterende fem slutspilskampe fortsat at blive fastlagt. Vi melder naturligvis ud snarest muligt, når disse kampe er på plads.

Inden vi tager hul på slutspillet gælder det dog det uhyre vigtige returopgør i EHF Champions Leagues 1/8-finale, hvor vi onsdag aften kl. 18.45 møder FC Porto i Jutlander Bank Arena. Her skal det afgøres, hvem der går videre til kvartfinalen, og du kan følge dramaet direkte på TV3 Sport fra kl. 18.00.
 

Uncategorized

Værd at vide om Industria Kielce

Bliv klogere på onsdagens modstander i Machineseeker EHF Champions League. Efter 28-35 nederlaget til Aalborg Håndbold 23. oktober har Industria Kielce tabt to gange til Pick Szeged i Machineseeker EHF...

Læs mere
Herreligaen

Arbejdssejr mod Sønderjyske

Aalborg Håndbolds bredde viste atter sit værd, da man lørdag eftermiddag vendte et truende nederlag til sejr på 34-32 mod de opportunistiske sønderjyder. Lukas Nilsson topscorer med syv mål. Lørdag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse