Søren Westphal igennem vellykket korsbåndsoperation

Søren Westphal er nu blevet opereret i sit venstre knæ for den korsbåndsskade, han pådrog sig for nogle uger siden i slutspilskampen mod HC Midtjylland. Operation fandt sted i går på Privathospitalet Skørping.
 
-Operationen forløb meget fint, og Sørens forreste korsbånd er nu rekonstrueret med en sene fra indersiden af låret. Knæet er generelt stærkt, og der er ingen læsioner på hverken brusk eller menisk. Søren kan hurtigst muligt genoptage bevæge-træningen af knæet, og efter tre-fire uger gå i gang med den egentlige genoptræning. Selv om operationen var vellykket, og knæet ser stærkt ud, så skal Søren regne med, at der kan gå op mod 10 måneder, inden han er tilbage på håndboldbanen, siger direktør Torben Lauritzen, Privathospitalet Skørping.
 
Søren Westphals genoptræning foregår i tæt samarbejde med Arkadens Fysioterapi.
 
-Det er dejligt at have operationen vel overstået og at få meldingen om, at de øvrige dele af knæet ser fine ud, siger Søren Westphal. Nu er der kun én vej, og det er tålmodighed og grundig genoptræning ifølge den plan, der er lagt sammen med vores fysioterapeut, Mads Rytter, fra Arkadens Fysioterapi. Jeg satser på at komme stærkt tilbage næste forår og hjælpe holdet i den afsluttende del af næste sæson.
 
 

IMG_1917

Hoxer: "Vi skal forbedre spillet i begge ender af banen"

Hør Mads Hoxers forventninger til sæsonens næstsidste testkamp, der spilles onsdag aften mod Skjern Håndbold.
Håndboldens dag 1

Kom til Håndboldens Dag i Sparekassen Danmark Arena

Torsdag den 20. august og fredag den 21. august holder Aalborg Håndbold og Hummel ”Håndboldens Dag”, et storstilet gratis arrangement, hvor du kan møde Aalborg Håndbolds ligaspillere, se det nyeste...
HHD_9924

Berlin besejret i medrivende testkamp

I en stopfyldt Sparekassen Danmark Arena fik Aalborg Håndbold skovlen under de tyske gæster, der blev slået med cifrene 30-28 efter pauseføring på 16-12.

Håndbold i verdensklasse