Spillerne er tilbage på træningsbanen

Mandag morgen mødte spillerne ind til sæsonens første træning

Mandagen startede med fysiske tests, inden en fælles frokost og sæsonens første håndboldtræning ventede. Det blev derfor også første arbejdsdag i Aalborg Håndbold for cheftræner Maik Machulla samt den portugisiske playmaker Miguel Martins. Den nytilkomne stregspiller Felix Möllers ankomst bliver mandag 19. august, når han og resten af de OL-aktuelle spillere tilslutter sig truppen.

I fraværet af netop Felix Möller samt Sebastian Barthold, Kristian Bjørnsen, Simon Hald, Aleks Vlah, Niklas Landin, Thomas Arnoldsen og Henrik Møllgaard, får vi i den kommende periode stor hjælp af flere spillere fra U19-holdet, som får mulighed for at prøve sig af med ligaholdet.

Første træningskamp venter allerede om under to uger, når Aalborg Håndbold møder Mors-Thy Håndbold lørdag 3. august i Fjerritslev i forbindelse med den årlige træningslejr i Jammerbugt Idrætscenter. 

Herefter venter endnu en testkamp lørdag 9. august mod TTH Holstebro i Aars samt et opgør mod de svenske mestre IK Sävehof i Frederikshavn.

Sidste test bliver til vores preseason-arrangement fredag 23. august, hvor Simon Gade og TSV Hannover-Burgdorf gæster Sparekassen Danmark Arena. Billetsalget er allerede i gang her.

Schweizisk supplement

I de kommende fire uger forstærkes vi af den 21-årige schweizer Nicolas Waldvogel fra de schweiziske mestre Kadetten Schaffhausen. Den talentfulde playmaker får, foranlediget af cheftræner Maik Machulla, mulighed for at vise sig frem i den kommende tid i Aalborg og supplere et amputeret mandskab mens De Olympiske Lege står på.

Nicolas vil derfor også indgå i truppen i de kommende testkampe.

Nyhed

Miguel Martins VM-suspenderet

Portugiseren er sent tirsdag aften blevet suspenderet fra VM-slutrunden som følge af en positiv dopingprøve. Opdateret kl. 15.42Aalborg Håndbold er onsdag morgen blevet bekendtgjort med, at Miguel Martins ikke kommer...

Læs mere
Landshold

VM-debut til Arnoldsen

Thomas Arnoldsen fik sin første VM-kamp for Danmark, mens også Simon Hald kom i aktion i Danmarks åbningssejr over Algeriet mandag aften. Arnoldsen kom banen efter godt 11 minutter og...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse