Status før VM-kvartfinalerne

Fem Aalborg Håndbold-spillere er elimineret fra slutrunden, mens de tre danske landsholdsspillere er klar til kvartfinalerne.

Således blev mellemrunden endestation for både Norge, Sverige og Slovenien med henholdsvis Kristian Bjørnsen og Sebastian Barthold, Felix Möller og Fabian Norsten, samt Aleks Vlah på de respektive landshold.

Forud for Norge og Sveriges indbyrdes opgør søndag aften meldte Kristian Bjørnsen ud, at opgøret ville blive hans sidste for det norske landshold efter 215 landskampe for Norge.

Selve kampen endte med en sejr til de norske værter på 29-24 i Unity Arena i Oslo, hvor Bjørnsen sluttede med fornemme seks mål på ni forsøg, mens Sebastian Barthold scorede fire gange på fire forsøg.

Hos Sverige var Fabian Norsten ikke med i truppen til kampen, mens Felix Möller leverede et enkelt mål på tre forsøg.

Kampen var dog uden reel betydning for nogen af holdene, der begge var elimineret inden kampstart.

For Aleks Vlah sluttede VM med en skuffelse, da Slovenien i Zagreb måtte se sig besejret af værterne fra Kroatien med cifrene 29-26, heraf fem scoringer fra Vlah.

Blandt Aalborg Håndbolds VM-spillere er dermed blot Thomas Arnoldsen, Henrik Møllgaard og Simon Hald fortsat tilbage i turneringen, hvor det danske landshold onsdag aften møder Brasilien i Oslo.

Avancerer Danmark igen venter en semifinale fredag aften i Oslo, inden der søndag spilles placeringskampe.

Nyhed

Miguel Martins VM-suspenderet

Portugiseren er sent tirsdag aften blevet suspenderet fra VM-slutrunden som følge af en positiv dopingprøve. Opdateret kl. 15.42Aalborg Håndbold er onsdag morgen blevet bekendtgjort med, at Miguel Martins ikke kommer...

Læs mere
Landshold

VM-debut til Arnoldsen

Thomas Arnoldsen fik sin første VM-kamp for Danmark, mens også Simon Hald kom i aktion i Danmarks åbningssejr over Algeriet mandag aften. Arnoldsen kom banen efter godt 11 minutter og...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse