Svensk landsholdsspiller til Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold forstærker sig med den stærke svenske landsholdsspiller, Niclas Barud, 24 år, der kommer til klubben på en tre-årig aftale fra 1. juli fra den svenske mesterklub, Sävehof.
Niclas Barud er stregspiller og har store kompetencer som midterforsvarer.

– Niclas Barud er allerede en spiller med stor erfaring fra toppen af svensk håndbold, to sæsoner i Champions League med Sävehof og mange landskampe. Han er fysisk stærk, men alligevel meget bevægelig, og vi glæder os til at se ham som en del af vores trup, siger Jan Larsen.

Niclas Barud har spillet seks sæsoner for Sävehof i den bedste svenske række og vundet mesterskabet to gange. Han er noteret for 18 A-landskampe for Sverige, 15 U-landskampe og 40 junior-landskampe.

– Jeg glæder mig til at spille for Aalborg Håndbold og være en del af den danske liga. Det giver mig mulighed for at udvikle mig yderligere som spiller både til træning og i kamp. Jeg ser frem til at præge toppen af dansk håndbold sammen med mit nye hold og glæder mig til at spille i Gigantium med den fantastiske opbakning, der er til kampene i Aalborg, siger Niclas Barud.

Samtidig med tilgangen af Niclas Barud ligger det fast, at de to stregspillere, Jesper Ahle og Olexander Shevelev, forlader Aalborg Håndbold efter denne sæson.

Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.
HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.

Håndbold i verdensklasse