pokal header web (1)

Til Balkan-land via Bette Balkan

Dagens modstander i Machineseeker EHF Champions League, HC Eurofarm Pelister, har to danskere på holdet, blandt andre Andreas Nielsen, der er skiftet fra Mors-Thy Håndbold.

Når Aalborg Håndbold for første gang krydser klinger med HC Eurofarm Pelister i Machineseeker EHF Champions League er det med to danskere på det nordmakedonske holdkort, nemlig den 25-årige stregspiller Andreas Nielsen og 31-årige Kasper Kisum. 

Kisum er i gang med sin anden sæson i klubben, mens Andreas Nielsen flyttede teltpælene til Bitola, hvor Pelister hører hjemme, i sommer. Kisum havde i sidste sæson selskab af Sebastian Henneberg, tidligere Aalborg Håndbold, i Pelister.

Andreas Nielsen er oprindelig fra den københavnske stenbro med BK Ydun som barndomsklub. Derefter spillede han i ligaen for Nordsjælland Håndbold med Aalborg Håndbolds nuværende assistenttræner Simon Dahl som træner i tre sæsoner.

-Jeg er glad for, at jeg tog turen væk fra det trygge miljø i København og Nordsjælland, inden jeg skiftede til Pelister. Jeg havde to gode sæsoner i Mors-Thy Håndbold, hvor jeg bl.a. spillede sammen med Mads Hoxer i den første sæson. Jeg boede i Viborg og blev færdig som markedsføringsøkonom på studiet i Silkeborg. Tiden var inde til at prøve mig selv af som menneske og som håndboldspiller, siger Andreas Nielsen.

Han erkender, at springet til et Balkan-land er stort:

– Det er en helt anden kultur både på og uden for banen. Her kæmper hver mand for sig selv og sin egen chance. Spillet er mere fysisk betonet end i Skandinavien, hvor vi spiller mere teknisk betonet håndbold. Og så er det sproget. Vi er 10 forskellige nationaliteter på holdet, og på nær fire af os taler de alle et eller andet Balkan-sprog, hvor de forstår hinanden, selv om de kommer fra forskellige lande. Kisum, en franskmand, en algier og jeg taler engelsk med de andre spillere og trænere.

– Man er langt væk fra familie og venner hernede, og jeg er glad for, at Kisum og jeg er her sammen. Vi kendte hinanden i forvejen fra Nordsjælland Håndbold, og Kisums forlængelse og min kontrakt blev indgået samtidigt, så vi var sikre på, at vi var to til at hjælpe hinanden, siger Andreas Nielsen.

Euforien var stor i HC Eurofarm Pelister, da mesterskabet kom i hus sidste sæson, og nu er blikket rettet mod den største europæiske klubturnering.

– Vi var i træningslejr i 12 dage oppe i bjergene. Derefter deltog vi i en træningsturnering i Bosnien, hvor vi mødte Montpellier og Zagreb. Senere var vi i Tyrkiet, hvor vi mødte Veszprem og Vojvodina fra Serbien. Resultaterne har været en gang blandede bolcher, og vi ved godt, at vi får vores sag for i Machineseeker EHF Champions League, siger Andreas Nielsen, der vurderer, at holdet ville kunne klare sig i top fire i den danske liga.

Personligt skal han kæmpe med to andre stregspillere om spilletiden, og den spilletid, han får, bliver primært i midterforsvaret. Han har en et-årig kontrakt med klubben med mulighed for forlængelse.

Foreløbig glæder han sig til at sætte fødderne på dansk jord igen og hilse på Mads Hoxer og Simon Dahl i Sparekassen Danmark Arena på onsdag.

Du kan læse mere om HC Eurofarm Pelister her.

Arnoldsen_Nantes

Arnoldsen & Co storsejrede efter imponerende anden halvleg

Med hele 21 mål i anden halvleg vendte Aalborg Håndbold onsdag aften et truende nederlag til 38-31 sejr over HBC Nantes. Uden en skadet Niklas Landin, men til gengæld med...
EHF Champions League håndbold i Aalborg.

Aalborg Håndbold - Kolstad Håndbold slut 27-25

Arena

Praktisk info til aftenens Champions League-brag mod HBC Nantes

Læs praktiske informationer til aftenens sæsonpremiere i Machineseeker EHF Champions League i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er endnu ledige billetter til kampen og spillerpræsentationen før kampen. Find billetter her...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Ribe-Esbjerg HH Foto: Henrik Hansen

Niklas Landin foran operation og efterfølgende pause

Målmanden skal i den kommende tid opereres i det ene knæ, hvorefter der venter en kamppause på cirka to måneder. Som de fleste ved, var 35-årige Niklas Landin i sommeren...

Håndbold i verdensklasse