Tilskuere på lægterne til testkampe

Efter mere end fem måneder uden tilskuere på tribunerne, kan vi nu med stor fornøjelse annoncere, at der åbnes for folk på tilskuerrækkerne til vores testkampe på hjemmebane i Jutlander Bank Arena.

Første testkamp er mod Skanderborg Håndbold på mandag 3. august kl. 18.30, hvor det efter de gældende retningslinjer fra myndighederne vil være muligt at samle 500 personer – tallet er inkl. spillere, trænere, ledere, officials m.fl.

Billetterne til kampen vil blive fordelt mellem vores sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, som begge har modtaget en mail med nærmere information.

Foruden kampen mod Skanderborg spiller vi yderligere to testkampe på hjemmebane mod Skjern Håndbold og Elverum Håndball henholdsvis tirsdag 18. august og fredag 21. august. Nærmere billetinformation til disse kampe vil tilgå til vores sæsonkortholdere, samarbejdspartnere samt på vores hjemmeside på et senere tidspunkt.
 

EHF Champions League

Skuffelse i Paris

Hjemmeholdet fra Paris Saint-Germain var onsdag aften for stor en mundfuld, da Aalborg Håndbold måtte se sig slået 32-25 i den franske hovedstad. Mads Hoxer nordjysk topscorer med syv mål.

Læs mere

Håndbold i verdensklasse