Kom til trænerseminar med Simon Dahl og Michael Bruun

Efterårets trænerseminar afvikles i Gigantium mandag 18. september kl. 17.30-21.00.

Aalborg Håndbold og Dansk Håndbold Nord inviterer til trænerseminar med Simon Dahl og Michael Bruun, hvor aftenens fokus vil være på henholdsvis forsvaret og målvogteren.

Michael Bruun vil vise en række øvelser med fokus på målvogteren, samt komme ind på forskellige problematikker i forbindelse med træningen af disse. Oplægget vil give inspiration til træningsøvelser, som kan tages med hjem i klubberne, og der vil slutteligt være fokus på målvogterens rolle i forbindelse med fløjskud.

Simon Dahl vil komme omkring forsvarsspillets kompleksitet og hvilke tendenser vi ser i nutidens håndboldspil. Oplægget vil fokusere på forsvarets rolle, og hvordan forsvarets færdigheder trænes, så det understøtter spillets udvikling.

Seminaret vil give trænere på alle niveauer inspiration til træningsøvelser, som kan benyttes hjemme i klubberne samt give fornyet viden om håndboldspillets forskellige facetter.
Seminaret vil lægge fokus på individuelle tekniske kompetencer gennem øvelser, der kan benyttes på flere årgange.

Aalborg Håndbolds U17- og U19-spillere vil fungere som medier, og der vil naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Program:

Kl. 17.30-18.00: Ankomst med mulighed for en kop kaffe

Kl. 18.00-19.15: Øvelses- og inspirationstræning med fokus på målvogteren ved Michael Bruun

Kl. 19.15-19.30: Pause + forfriskning

Kl. 19.30-20:45: Forsvarsspillets kompleksitet og tendenser ved Simon Dahl

Kl. 20.45-21.00: Tak for i dag

 

Tilmelding

Senest mandag 4. september.
Alternativt kan tilmelding foregå ved at sende en mail til LN@aalborghaandbold.dk med navn på klub, deltagere og faktura-adresse.

Priser

450,- inkl. Forplejning i form af kaffe og kage pr. deltager.

5 deltagere for 1.800 kr. (herefter 360 kr. pr. deltager)

Alle deltagere modtager efter seminaret et link med video samt et kursusbevis til brug ved eventuel ansøgning om tilskud/refusion fra de respektive kommuner.

 

Landshold

Möller og Vlah topscorere lørdag

De to landsholdsspillere blev topscorere for henholdsvis Sverige og Slovenien, der begge sejrede i deres VM-kampe. Flere af Aalborg Håndbolds spillere satte stort præg på lørdagens kampe ved VM-slutrunden.For Slovenien...

Læs mere
Nyhed

Arnoldsen nomineret til fornem idrætspris

Landsholdsspilleren er blandt 10 nominerede til "Årets Fund 2024". Idrætsprisen uddeles årligt af Danmarks Idrætsforbund og Politiken og er Danmarks ældste idrætspris.- Årets Fund-prisen er en fantastisk pris, fordi den...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse